Hov! Har Ed Sheeran løjet for os alle?

Foto: All Over

Hvem flænsede sidste efterår Ed Sheerans ansigt så uheldigt med et sværd, at den britiske popsmed måtte på skadestuen?

Var det den britiske prinsesse Beatrice? Eller var det i virkeligheden ham selv, der fumlede rundt med våbnet og skadede sig selv?

Ja indtil nu har de fleste fået fortalt, at det var prinsesse Beatrice, der ved et uheld kom til at ridse den 26-årige rødtop med et sværd, mens de festede på Royal Lodge i Windsor i november måned.

Men den historie er det pure opspind. Sådan lyder det hvert fald nu fra sangeren James Blunt, der selv var til stede, da Ed Sheeran på en eller anden måde fik en dyb flænge i kinden, der måtte lappes sammen på hospitalet.

Ifølge James Blunt opdigtede Ed Sheeran historien om prinsesse Beatrices fægte-evner for at få lidt ekstra opmærksomhed.

- Ed var fuld og fumlede rundt og endte med at skære sig. Vi fandt på denne vilde historie, og folk hoppede på den. Det var meget pinligt, indrømmer James Blunt nu ifølge News overfor Shortlist.

- Det er mærkeligt, at folk hoppede på historien, tilføjer James Blunt, der var til stede, da Ed Sheeran kom til skade.

- Jeg gjorde det ikke! Han skar sig selv, og jeg lappede ham sammen. Det får ham til at se smukkere ud, tilføjer James Blunt.

Herunder kan du se andre kendte, der ligesom Ed Sheeran render rundt med ar på kroppen:

Kendte og deres ar

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close