Prinsesse Beatrice ”kom til” at flænse Ed Sheerans ansigt med et sværd

Foto: Twitter og All Over

Ed Sheeran har lært på den smertefulde måde, at man skal passe på, hvis man opholder sig i nærheden af en prinsesse udstyret med et sværd.

For tidligere på måneden måtte den populære ”Thinking Out Load”-sanger nemlig et smut på hospitalet, efter at den britiske prinsesse Beatrice ”ved et uheld” kom til at give ham en flænge i ansigtet med et sværd. Av!

Det skriver det britiske medie Mirror.

Fumle-prinsessen, 28-årige prinsesse Beatrice, legede fægte-leg med James Blunt under en fest på Royal Lodge i Windsor tidligere på måneden og fægtede derfor lidt rundt med det (potentielt dødelige) våben.

Desværre havde prinsesse Beatrice ikke opdaget, at Ed Sheeran stod bag hende – og det resulterede altså i en flænge hos den populære charme-sanger.

25-årige Ed Sheeran blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor lægerne lappede sværd-såret sammen. Og prinsse Beatrice havde ifølge Mirror dårlig samvittighed - ganske forståeligt.

Prinsesse Beatrice er – foruden en dårlig sværdkæmper – datter af prins Andrew, hertug af York.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close