Nyheder17. december 2018

Pippi om bedste ven: "Han bed, tissede og sked på mig"

Pippi Langstrømpe, fortæller nu 50 år senere, at hr. Nilsson ikke var guds mest behagelige abe, når den var på optagelser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2018-12-17_at_16.15.29.png
 Foto: SE og HØR

Du husker hende som den stærke pige, der kunne løfte heste og boede i en svensk træhytte med det fjollede navn Villa Villekulla.

Den lille pige, der spillede Pippi Langstrømpe, er nu blevet en ældre dame, som her 50 år efter seriens afslutning stadig har mange gode historier om serien, som ikke har set dagens lys.

Inger Nilsson, der havde rollen som Pippi, fortæller nu om de forfærdelige forhold, som aben hr. Nilsson blev udsat for under optagelserne.

Hr. Nilsson var ikke særlig god ved sin veninde Pippi.
Det fortæller Inger Nilson til Expressen.

- Han fremstår vældig sød og rar, men egentlig var han kun sød mod familien, vi lånte ham fra, som han kendte. Jeg tror, han mistrivedes ret meget på filmsettet, fortæller Inger Nilsson til Expressen.

I samme interview fortæller den tidligere barnestjerne, at aben ikke havde det nemt.

Inger afslører, at hr. Nilsson var i sele det meste af tiden under optagelserne.

Selen var under Pippis dragt, så man ikke kunne se det på skærmen.

Det valgte man at gøre, da man havde svært ved at styre hr. Nilsson, som kunne reagere voldsomt.

Aben kunne både finde på bide, tisse og skide på Pippi Langstrømpe.

Sponsoreret indhold