Nyheder 14. november 2016

Husker du det skønne øjeblik? Frede i tårer i kirken

I dag er det præcis 12,5 år siden, at hele Danmarks kronprins fik tårer i øjnene, da han så sin smukke Mary komme gående op ad kirkegulvet. Se eller gense det smukke øjeblik lige her
(Foto: YouTube)

Rørende! Smukt! Fantastisk! Fortryllende!

Ja… der blev bestemt ikke sparet på de rosende ord, da kronprins Frederik for præcis 12,5 år siden fik sin Mary ved et storslået bryllup.

De fleste hun nok særligt, hvor berørt kronprinsen var, da han så sin Mary komme gående imod ham i Københavns Domkirke.

I dag kan parret så fejre kobberbryllup, og i den forbindelse har SE og HØR fundet det følsomme øjeblik frem fra gemmerne. Du kan se videoen herunder:

Den smukke kirke i hjertet af København var smukt prydet med både roser, nelliker, pæoner, fladbælger, skotske klokkeblomster og tasmansk eukalyptus. Efter vielsen var der stor fest på Fredensborg Slot, hvor de mange gæster satte tænderne i en overdådig middag, der bestod af fire komplicerede retter.

Forretten bestod af "timbale af havets frugter fra de Nordiske have med sauce af søpindsvin".

Hovedretten blev skudt i de kongelige skove og var en "krydderstegt dådyr med rissolé kartofler fra Samsø, ærter parisienne, sauterede mokler med dyresauce".

Derudover var der "Vol-Au-Vent med lykkelige forbindelser hvide danske asparges og bornholmerkyllinger parfumeret med æblecider)". Desserten bestod af "Kage af Hvid Chocolademousse". Til maden blev der naturligvis serveret en række gode vine.

Du kan se eller gense billeder fra brylluppet i galleriet herunder:

Bryllup mellem Kronprins Frederik og Mary Donaldson 14. maj 2004

Sponsoreret indhold