Nyheder27. april 2018

Flemming Toft: Aldrig mere huttelihut

Den legendariske kommentator Flemming Toft skal igen guide danskerne gennem fodboldturneringen – men de legendariske vrøvleord er begravet for altid.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/flemming_toft.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Når VM i fodbold fløjtes i gang på russisk jord i juni, bliver det uden det berømte ord ”huttelihut” – selv hvis Danmark går hele vejen og løfter pokalen.

Både fordi Flemming Toft ikke skal sidde i kommentatorboksen – men derimod lave reportager og analyser – og også fordi det berømte udtryk for altid er sendt på pension.

– Vi får ikke en ”huttelihut” igen, heller ikke hvis Danmark vinder. Jeg har ikke brugt det ord siden, siger Flemming Toft, da SE og HØR møder ham til VM-opvarmning på Restaurant Rusland i det indre København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/flemming_toft_02.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Selv om Danmark skulle overraske og vinde VM, bliver der ikke mere ”Huttelihut” fra den garvede journalist. (Foto: Peter Grosen)

Og når Flemming Toft siger nej, betyder det nej, for hans rygrad blev i den grad testet, da bilfabrikken Hyundai kom med et godt tilbud.

– Jeg skulle sige de berømte ord i en reklame i forbindelse med lanceringen af en af deres biler under VM i 2002. Det sagde jeg nej til flere gange, så til sidst ringede direktøren og tilbød mig et syvcifret beløb. Men jeg var principfast, fortæller kommentatorlegenden med et smil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/flemming_toft_01.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

TV2-manden forudser, at Danmark går videre fra puljen til VM. (Foto: Peter Grosen)

Stor folkefest

Huttelihut eller ej – fest skal der dog nok blive i Rusland – og i Danmark, lover Toft, for det danske fodboldlandshold er igen klar til at fyre kuglen i kassen, lyder vurderingen.

– Jeg tror, det bliver rigtig stort. Vi har et landshold, der begynder at sige danskerne noget, fordi de vinder. Det er det eneste, det handler om. Jeg tror, det bliver en kæmpe folkefest, hvis vejret er godt, siger Toft, som egentlig sagde farvel til TV2 i 2015, men siden har fortsat sit virke som freelancer for samme kanal.

Ikke engang sikkerhedsspørgsmålet og det pressede forhold til værterne fra Rusland kan få Flemming Toft til at sænke forventningerne til den store turnering.

– Jeg glæder mig sindssygt meget, men på den anden side er det også lidt mærkeligt, at det er i Rusland. Men Putin sætter alle sejl til, for at det skal gå godt. Endnu mere nu, hvor der er en form for kold krig.

– Det er også derfor, at det her VM kommer til at være fuldstændig 100 procent i orden, siger Toft, som dog understreger, at han vil holde øje med undertrykkelse og pressefriheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/flemming_toft_03.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Den snupper jeg! På Restaurant Rusland i København har de naturligvis vodka i stride strømme. (Foto: Peter Grosen)

Opholdet i Rusland betyder en masse indenrigsflyvninger i det store land, da turneringen strækker sig over hele fem tidszoner fra Kaliningrad i vest til Jekaterinburg på grænsen til Sibirien i øst.

Men de til tider farlige flyvninger kyser ikke Toft.

– De kommer til at købe nye og sikre fly. Det håber jeg i hvert fald, lyder det sikkert fra den garvede journalist.

[node:advert-in-body_4]

Det er da heller ikke første gang, at Toft har været til VM i et land, som ikke lige har fulgt den vestlige verdens retningslinjer.

– Under VM i 1978 var Argentina et militærdiktatur, og der holdt tanks under hotellerne, og luderne og lommetyve var fjernet. I de tre uger så en hel verden, hvordan alt kørte på skinner, selv om fædre og sønner blev bortført og henrettet på de stadioner, hvor man senere spillede, fortæller eksperten.

Runder snart 70

Slutrunden i Rusland bliver 11. gang, Flemming Toft drager af sted til et fodbold-VM, men selv om han senere på året fylder 70 år, er der flere gode turneringer gemt i Mr. Huttelihut.

– Jeg tænker slet ikke over at blive 70. Ikke før Ældre Sagen sender noget ind ad døren. Også fordi jeg har det så godt. Jeg fortsætter, for det er stadig sjovt, lyder det heldigvis fra Toft, som startede sin ”VM-karriere” helt tilbage i 1974, da Vesttyskland var vært.

[node:advert-in-body_4]

Sponsoreret indhold