Nyheder1. april 2018

Medina skal synge Danmarks VM-sang

Popdivaen Medina er blevet udvalgt til at fremføre sangen ”Sne i Rusland”, som bliver Danmarks officielle VM-sang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/landsholdssang.jpg
 Foto: All Over Press

Vi kender alle “Re-sepp-ten”, “En For Alle” og “Big Boys In Red And White”, men når VM-slutrunden i fodbold fløjtes i gang om to måneder, bliver det Medina, der svinger taktstokken.

DBU har nemlig udvalgt den 35-årige popdiva til at repræsentere Danmark med sangen ”Sne i Rusland”, som bliver Danmarks officielle VM-sang.

Dermed kommer den netop kokain-dømte ”Kun for mig” og ”Mest ondt”-stjerne til at gøre blandt andre Dodo & the Dodos, Rocazino og Big Fat Snake kunsten efter med hvad der – hvis man kigger på sangerindens bagkatalog – bliver en noget mere basset udgave af VM-sangen end normalt.

https://imgix.seoghoer.dk/medina_5.jpg

Medina har fået æren af at indspille Danmarks VM-sang. Foto: All Over Press

Det var som bekendt landsholdslegenden Frank Arnesen, som sang med på “Re-sepp-ten” tilbage i 1986, og også her i 2018 får Medina vokalhjælp fra en af de store profiler.

Det er nemlig angriberen Nicklas Bendtner, som synger andet vers. Den kontroversielle målmager har den seneste måned besøgt den private stemmetræner Åske Hare i Norge for at ramme Medinas toner.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/polfoto_29168566_1.jpg
 All Over

Bendtner lægger stemme til andet vers i den nye VM-sang. Foto: All Over Press

Sangen er allerede indspillet, og lige nu er Medina og landsholdet i Jylland for indspille musikvideoen i et område som ”kunne minde lidt om Rusland”, lyder det fra dansk/chileneren.

https://imgix.seoghoer.dk/christian_eriksen.jpg

Christian Eriksen er formentlig klar på at skråle med på "Sne i Rusland", når de danske drenge indtager grønsværen til sommer. Foto: All Over Press

”Sne i Rusland” får Danmarkspremiere den 9. april. Og de danske drenge spiller deres første VM-kamp 16. juni, hvor de møder Peru.

Det er femte gang i dansk fodboldhistorie, at Danmark er med til VM.

Senest det danske landshold var med til VM, var i 2010, hvor de røg ud i gruppespillet.

Sponsoreret indhold