Nyheder17. oktober 2018

Flemming Jensen fylder 70 år: Jul på hjernen

Flemming Jensen har for længst måttet vænne sig til, at hans alter ego er en nisse, som hedder Lunte.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/flemming_jensen.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Nisser hist, pist og alle vegne.

Umiddelbart lidt for tidligt på året, vil de fleste sikkert synes, men ikke Flemming Jensen. Han elsker hver og en af dem i mylderet på Odense Teater.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/flemming_jensen_og_nissebanden.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Flemming Jensen i godt selskab med Odense Teaters nye Nissebande bestående af Amalie Fjeldmose som Puk, Natalí Vallespir Sand som Gemyse, Mikkel Bay Mortensen som Skipper, Peter Gilsfort som hr. Mortensen og Joakim Lind Tranberg som Lunte ... (Foto: Niels S. Andersen)

– Jeg holder umådelig meget af nisser og jul, og da i særdeleshed ”Nissebanden”, siger han om den julekalender, han selv har stået fadder til både udi idé, tekst og instruktion og som skuespiller.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nissebanden_1989.jpg
 (Foto: DR)

... og Nissebanden anno 1989, da de var på Grønland med Finn Nielsen, Ann Hjort, Arne Hansen, Kirsten Peüliche, Malik Niemann og med Flemming Jensen som Lunte. (Foto: DR)

Én gang nisse ...

Sidstnævnte i en sådan grad, at han for mange er lige så meget nissen Lunte, som han er Flemming Jensen.

– Det kan af og til være en smule irriterende. Jeg har skrevet 20 romaner, lavet revy, satire, politisk teater og meget andet – og alligevel er og bliver jeg en nisse.

”Lunte har skrevet en bog”.

Nej for pokker, det har jeg da, siger han, men med glimt i øjet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/flemming_jensen_og_nissebanden_2.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Let er det ikke altid at være ny Lunte, når den gamle er der til at hundse rundt og rette på en, må Joakim Lind Tranberg, som senest har haft stor succes som Rasmus Seebach i Seebach­-musicalen på Fredericia Teater, erkende. (Foto: Niels S. Andersen)

Hitter i Frankrig

For det er ikke noget problem.

Hans stykker trækker fint folk til huse, og hans bøger sælger glimrende.

Især i Frankrig, hvor Flemming har modtaget priser og bliver anmeldt på lige fod med al anden litteratur.

– Nuancerne forsvinder hurtigt herhjemme. Enten er man sjov, eller også er man ikke. Jeg er altså nisse, og det er også noget.

– Egentlig en lille omkostning, for jeg har haft så meget glæde af mine tre Nissebander.

– Hellere nisse end så meget andet, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/birte_og_flemming_jensen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Hun er uforskammet, men det er guld værd, siger Flemming om sin hustru Birtes evne til at se fuldkommen lidenskabsløst og kritisk på det, han laver. Efter Nissebanden på Odense Teater skal han i gang med tre forestillinger og en roman. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hvile på risengrøden er der slet ikke tid til, selv om Flemming fylder 70 år i dag den 18. oktober.

– Lige nu arbejder jeg fra 8 til 23. Vi er i håndværksfasen. Det er anstrengende, men også vidunderligt.

– Jeg nyder samarbejdet, for jeg laver jo så mange ting alene, forklarer han.

Bred gæsteliste

Umiddelbart har Flemming det underligt med at fylde 70.

– Det er lidt uvirkeligt. 70 år er jo ret gammelt, og jeg føler mig ikke sådan. Måske fordi jeg arbejder så meget sammen med unge mennesker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/flemming_jensen_1.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

70-års-fødselaren Flemming Jensen kan glæde sig over, at hans alter ego har sat sig store aftryk, ikke mindst i Holme Olstrup, hvor der er opført en statue af Lunte, som sidst i november får hue og halstørklæde på, når indbyggerne hædrer ham med fakkeltog. (Foto: Niels S. Andersen)

– Det holder jeg meget af og fornemmer egentlig ikke aldersforskellen, siger han.

– Uvirkeligt eller ej, fejres skal det alligevel på et tidspunkt. Om ikke andet, så fordi det er så dejligt at rode med gæstelisten.

– Sikke nogle mennesker, jeg kender, og sikke et aldersspænd, siger han velfornøjet.

Sponsoreret indhold