Det bår' dæjli’ : 16 ting du (måske) ikke vidste om ’The Julekalender’

Vi har samlet 16 facts om \'The Julekalender\', som du (måske) ikke vidste.

Vi har samlet 16 facts om 'The Julekalender', som du (måske) ikke vidste.

(Foto: YouTube)

Kalenderen viser december, og julen står for døren med alle dens herligheder.

Og det bår' dæjli’, som vores alle sammen Oluf ville sige (hvis han da ellers elskede julen).

Ja, december er en dejlig måned – og særligt hvis vi har mulighed for at få et glædeligt gensyn med

Oluf, Gertrud og Benny – for ikke at tale om de tre nisser Fritz, Hansi og Günter.

’The Julekalender’ kan vist roligt kaldes én af vor tids største julekalender-successer, og selvom julekalenderen ikke bliver vist på TV 2 i år, vil vi alligevel ikke snyde dig for en lidt dæjli’ viden om julekalenderen.


Se alt om, hvornår de mange julekalendere sendes i Danmarks bedste TV-blad.

SE og HØR har derfor samlet 16 sjove facts om julekalenderen.

God fornøjelse – og god jul!

1) 'The Julekalender' blev vist første gang i 1991. 

2) Den er efterfølgende blevet genudsendt i både 1994, 2001, 2008, 2010, 2011 og 2013.

3) De tre medlemmer af De Nattergale spiller samtlige roller i julekalenderen – bortset fra overnissen Gammel Nok, som bliver spillet af Poul Bundgaard.

4) Spilledåsen var faktisk et helt nyt Barbie-smykkeskrin, som blev bejdset brunt og gammelt. Derudover blev den lille Barbie-ballerina udskiftet med en nisse-ballerina.

5) Serien blev optaget i september og oktober måned.

6) Oluf og Gertrud ser man kun i deres eget hus, mens Benny også ses udenfor og i nissernes hule.

7) Gertruds elskede mistelten blev hentet i Botanisk Have i Aarhus.

8) Der er 10 høns og en hund med i 'The Julekalender'. Hunden hedder Emil Sand, mens hønsene ikke har nogle navne.

9) I 1994 indspillede den norske gruppe Travellin’ Strawberries deres egen udgave af julekalenderen.

10) Det lille hus, som man ser i begyndelsen af julekalenderen, ligger i Bjerager – der ligger fem kilometer uden for Odder.

11) Det var den lokale bager i den lille by Hørning, som bagte og bragte den kagemand, som Benny havde med hjem i anledning af sin fødselsdag.

12) Scenerne fra Gertrud og Olufs hjem er faktisk optaget i en garage.

13) Scenerne fra nissernes hule er optaget i et studie hos Saks Film & TV i Hørning, der ligger tæt ved Aarhus.

14) Fadølsanlægget i nissernes hule indeholdt rigtigt øl – hentet direkte fra Ceres-bryggeriet i Aarhus.

15) Alle væggene i Gertrud og Olufs (julepyntede) hjem var overhældt med en blanding af cola, soja og kaffe… for at få den helt rigtige gule nuance. Mums!

16) I 1997 lavede Trio Saletti en finsk version af julekalenderen, The Joulukalenteri. Scenerne til den julekalender blev optaget i studierne i Aarhus.

Kilder: Her & Nu, TV 2, IMDb.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close