Cecilie Hother svinet til: "Får brækfornemmelser, når vi skal se på dine gigantlår"

(Foto: Dan Mariegaard)

Det er bestemt ikke altid en dans på roser at være et kendt ansigt. Det kan Cecilie Hother skrive under på.

Den 38-årige TV-værtinde fortæller i et interview med magasinet ”Q - kvinder med kurver”, at hun har modtaget hadske beskeder fra seere, der ikke brød sig om hende.

Én af de mere hadefulde beskeder modtog hun tidligt i sin karriere.

Her sparede en mandlig seer bestemt ikke på de negative ord, da han beskrev TV-værtinden.

- Kære Cecilie. Du er da en pæn pige, men der er da et stort men. Har du da ingen selvkritik? Dine lår og bagdel er gigantiske, er det da umuligt for dig at finde et spejl, kigge i det og tage en beslutning. Gå kun med nederdel eller kjole, skrev seeren Jørgen fra Amager.

Og han fortsatte sin svada med følgende ord:

- Vi er mange, der får brækfornemmelser, når vi skal sidde og se på dine gigantlår. Det er så direkte ulækkert. Det ender med, at du en dag møder op i g-streng. Fy for pokker!

Cecilie Hother indrømmer, at det var en barsk besked at modtage. De hårde ord fra seeren slog hende ud, fortæller hun i interviewet med ”Q - kvinder med kurver”:

- Jeg blev simpelthen så ked af det. Jeg har valgt et offentligt job og må tage de hug, der kommer, men jeg prøver jo at gøre det bedste, jeg overhovedet kan.

- Man siger jo heller ikke til sin kollega, at hun er smælderfed og skal gå på slankekur - det siger man ikke til nogen! Så hvorfor er det her anderledes? Det går da lige i hjertet på mig.

Se billeder af Cecilie Hother i galleriet herunder:

Søde Cecilie Hother

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close