Nyheder15. september 2016

Cecilie Hother afslører: Det skal min datter hedde

Cecilie Hother har løftet sløret for, hvad hendes lille guldklump skal hedde – og den lille prinsesse får intet mindre end fire navne
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/cecilie_hother_dm00022016_2.jpg
 Foto: All Over

I sommers blev TV-værten Cecilie Hother mor til en lille prinsesse.

Siden har den lille familie nydt hvert et sekund – og Cecilie Hother har jævnligt lagt billeder op af den lille pige. Men navnet har Cecilie Hother og kæresten Thomas holdt hemmelig – lige indtil nu da.

For på sin blog afslører TV 2 Fri-værtinden nu, hvad den lille pige skal hedde, og hun får intet mindre end fire navne, fortæller Cecilie Hother.

Den lille pige får navnene Ellinor Marina Honore Hother – og der en helt særlig årsag til, at det blev netop de navne, fortæller Cecilie Hother på sin blog:

- Hendes fornavn skal være ELLINOR. Det hedder Thomas’ mor også til mellemnavn, derfor synes vi det ville være sødt (og så kan vi også virkelig godt lide navnet.) Det bliver 2 generation med Ellinor.

- Til mellemnavn bliver det MARINA. Min mor hedder Marina til fornavn og jeg hedder det til mellemnavn, så det er 3 generation med Marina, skriver Cecilie Hother og tilføjer, at efternavnet Honore er efter far, mens efternavnet Hother stammer fra Cecilies familie.

Selv har Cecilie Hother fire navne – og hun vidste også, at hendes egen lille prinsesse ikke skulle have flere end det. På bloggen fortæller Cecilie Hother også, hvorfor de ville vente med at afsløre Ellinors navn, indtil at den lille var kommet til verden:

- Inden vores datter blev født, var vi enige om at vi ville vente med at give hende et navn, indtil hun var kommet ud, og vi havde set hvilken person hun var.

Cecilie Hother fødte sin lille prinsesse i sommers, og den lille piges fødsel var en særlig glædelig oplevelse for Cecilie Hother og hendes kæreste Thomas. Cecilie Hother lider nemlig af sygdommen PCO, der kan gøre det svært at blive gravid.

Se billeder af Cecilie Hother i galleriet herunder:

Søde Cecilie Hother

Sponsoreret indhold