Nyheder15. februar 2018

Endnu et nederlag til Peter Madsen: Ønskede besøg uden kontrol

Den drabstiltalte ønskede at få breve og besøg uden kontrol, men landsretten af stadfæstet afgørelse om, at det stadig skal kontrolleres
https://imgix.seoghoer.dk/peter-madsen_1.jpg
 (Foto: Deadlinepress.dk)

Københavns byret afslog tidligere at ophæve drabstiltalte Peter Madsens besøgs- og brevkontrol.

Den afgørelse kærede 47-årige Peter Madsen til Landsretten, men det fik han ikke noget ud af.

- Østre Landsret har stadfæstet byrettens kendelse, fordi landsretten mener, at der er risiko for, at han kan påvirke vidner, fortæller anklager i sagen, Jakob Buch-Jepsen, til Ekstra Bladet.

Ubådsmageren ønskede altså at få lov at få besøg og breve, uden der skal føres kontrol med det.

Det var hans forsvarsadvokat, Betina Hald Engmark, der kærede byrettens afgørelse og anmodede landsretten om at ophæve besøgs- og brevkontrollen fuldstændigt. Men hvis dette ikke var en mulighed, anmodede forsvaradvokaten dermed om, at ophævelsen i det mindste skulle gælde én specifik person. Det er ikke oplyst, hvem denne person er.

Betina Hald Engmark undrede sig over byrettens afgørelse i første omgang, og nu har landsretten altså stadfæstet den afgørelse.

- Jeg mener ikke, den er særlig konkret. Min opfattelse er, at der skal være noget helt konkret, især når man har været frihedsberøvet i længere tid, sagde Betina Hald Engmark på det tidspunkt og henviste til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til repsekt for privatliv og familieliv.

8. marts starter retssagen mod Peter Madsen. Sagen løber frem til 25. april, hvor det forventes, at dommen afsiges. Der er afsat 12 retsdage til behandlingen af sagen.

Peter Madsen nægter sig skyldig i drab og anden kønslig omgang end samleje, men har erkendt usømmelig omgang med lig ved at have parteret Kim Walls lig.

Han fastholder, at Kim Wall døde som følge af en ulykke om bord på UC3 Nautilus.

Sponsoreret indhold