Nyheder19. juli 2016

Emil og Theis fra ”Kurs mod fjerne kyster”: Det har vi savnet

Emil og Theis har endelig dansk jord under fødderne efter deres eventyrlige rejse med skibet Havana. Der er flere ting, som drengene glæder sig særlig meget til
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/havana_front.jpg
 Foto: Maria Rixen

De har oplevet de smukkeste strande, snorklet blandt de mest farverige og fortryllende fisk.

De har oplevet kulturer, som vi ikke anede eksisterede.

De har med andre ord oplevet noget, som vi fleste af os kun kan drømme om.

Nu er Emil og Theis fra TV-succesrejseprogrammerne ”Kurs mod fjerne kyster” så tilbage i Danmark – i weekenden lagde deres skib Havana nemlig til kaj i København.

Se billeder af drengenes tur og hjemkomst i galleriet nederst i artiklen.

Og selv om drengene har haft deres livs rejse, er der dog nogle ting, som de ser meget frem til nu.

Det fortæller Emil og Theis til Realityportalen.dk:

- Vi har savnet en sammenhængende hverdag. Jeg glæder mig også helt vildt til at cykle igennem København igen, og så glæder jeg mig til at svinge forbi Kebabistan på Istedgade for at få mig en god kebab, siger storebror Emil, inden Theis supplerer:

- Jeg glæder mig virkelig til at få et glas mælk.

De to brødre, Emil på 26 og Theis på 23 år, har brugt tre år og cirka 50.000 kilometer på deres eventyrlige jordomrejse, og de sidste tre år har deres hjem derfor været den 15 meter lange Sun Odyssey 51, som de købte tilbage i 2006.

Se billeder af drengenes tur og hjemkomst i galleriet nederst i artiklen.

Nu skal brødrene så ud og lede efter et nyt hjem.

- Vi ved faktisk ikke helt, hvad der skal ske nu. Til at starte med flytter vi nok hjem, men vi skal da ud at lede efter noget på et tidspunkt. Nu skal vi bare lige have ro på det hele, fortæller Emil til Realityportalen.dk.

I aften giver TV 2 et gensyn med drengene og deres eventyrlige rejse, når kanalen blænder op for et afsnit af ”Kurs mod fjerne kyster”. Programmet sendes kl. 20.

Se et klip med Emil og Theis, der kommer hjem herunder:

Se billeder af drengenes tur og hjemkomst i galleriet herunder:

Kurs mod fjerne kyster - billeder fra både rejse og hjemkomst

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_25.png

Sponsoreret indhold