Annonce
Nyheder22. marts 2016

Drama i ”Kurs mod fjerne kyster”: Frygter for Emils liv

Der er i sandhed dømt drama i aftenenes afsnit af ”Kurs mod fjerne kyster”. Mikkel Beha frygter for sin ældste søns liv – Emil befinder sig nemlig ved et skibsvrag under vandet, da et voldsomt jordskælv rammer
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/164072.jpg
 (Foto: TV 2)
Annonce

De har oplevet de smukkeste strande, de har dykket blandt farlige og farverige fisk, og de har oplevet mere, end de fleste når på et helt liv.

Men tirsdag aften i ”Kurs mod fjerne kyster” oplever Mikkel Beha og familien et sandt drama – og han frygter for sin søns liv.

TV-værtens søn befinder sig ved et skibsvrag i det vestlige Stillehav, da området pludselig bliver ramt af et kraftigt jordskælv, der måler 7,9 på Rictherskalaen.

Skælvet rammer, lige som sønnen Emil sammen med dykkerinstruktøren er forsvundet under overfladen – og far Mikkel får den skræmmende nyhed over telefon, da han sidder i bilen.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/164074.jpg
 (Foto: TV 2)

- Vi har siddet i bilen på den bumpede vej, det er simpelthen derfor, vi ikke har mærket det, siger en rystet Mikkel i telefonen, da hans kone ringer og overbringer den skræmmende nyhed.

Et jordskælv på 7,9 er meget kraftigt og kan efterfølges af mindre efterskælv – så risikoen for at det gamle skibsvrag kollapser er stor. Sker det, er der en risiko for, at Emil og dykkerinstruktøren bliver fanget på dybt vand.

- Uret går virkelig langsomt denne morgen, siger en nervøs Mikkel, der sammen med sønnen Theis må stå i strandkanten og vente.

Emil og dykkerinstruktøren kommer heldigvis helskindet op – men deres dyk har ikke været helt uberørt af jordskælvet. Se og hør, hvordan de oplevede skælvet i aften klokken 20, når TV 2 viser "Kurs mod fjerne kyster".

Se et klip fra aftenens program her:

Og herunder kan du se billeder fra familiens fortryllende rejse:

Kurs mod fjerne kyster 2016

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_12.png
https://imgix.seoghoer.dk/danmarks-bedste-tv-blad_paaske.png
Annonce

Sponsoreret indhold