Eje forsikrer: Springer ud i flere shows

Næste år kan Linie 3 fejre 40-års jubilæum. Thomas Eje, Preben Kristensen og Anders Bircow er derfor parate til endnu en tørn med juleshowet fra sidste år.

Næste år kan Linie 3 fejre 40-års jubilæum. Thomas Eje, Preben Kristensen og Anders Bircow er derfor parate til endnu en tørn med juleshowet fra sidste år.

(Foto: Niels S. Andersen)

Historien gentager sig, siger man.

I tilfældet Linie 3 er der noget om snakken.

I en udgave af SE og HØR fortalte Preben Kristensen, at trekløveret ville genopstå i 2019 med deres julekoncert/-show.

Umiddelbart derefter forlød det fra Anders Bircow, at det måtte være en misforståelse.

– Men den er god nok, fastslår Thomas Eje nu.

– Der var bare lidt misforståelser omkring, hvornår vi måtte sige noget om det, så Anders forsøgte bare at være loyal, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der er ikke tid til at sætte et helt nyt show sammen. Derfor gentager Linie 3 succesen fra sidste år med Trine Gadeberg på holdet og med blot få forandringer. (Foto: Peter Grosen)

Mere eller mindre det samme skete i 2010, hvor Preben også fortalte om deres nye show det efterfølgende år, og Anders benægtede, selv om den også dengang var god nok.

Går alt efter planerne, kan vi altså næste år komme i julehumør med Linie 3 plus sidevognen Trine Gadeberg – ligesom i 2017.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close