Nyheder7. marts 2018

Det vidste du ikke om Elin Reimer: Var barnestjerne

Skuespilleren Elin Reimer trådte sine barnesko på de skrå brædder. I dag fylder vores alle sammens Laura 90 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elin-reimer1.jpg
 (Foto: All Over Press)

Efter 25 år i familien Varnæs’ køkken modtager Laura en fortjenstmedalje for lang og tro tjeneste.

Der er lagt i ovnen til en stor dag i København i selskab med fruen og håndtryk fra prinsessen.

Men Maude har som sædvanlig svært ved at fokusere på andre end sig selv, så da hun møder en gammel veninde, overlader hun Laura til sig selv.

Medaljen ender derefter på et grisehoved.

Skuespilleren, som den 7. marts kan fejre 90-års fødselsdag, modtog efter ”Matador”-succesen til sin egen store overraskelse også en medalje og fik lov at trykke dronning Margrethe i hånden.

– Der kom en pakke med posten. Eller rettere, der lå en seddel om, at jeg skulle have modtaget en pakke, men den var blevet beskadiget undervejs. Jeg gik på posthuset for at hente den, og det viste sig at være ridderkorset. Det var heldigvis kun emballagen, der var lidt medtaget.

– Den fine boks med selve dekorationen var helt intakt. Hvor blev jeg lykkelig, fortalte Elin Reimer til SE og HØR i 1984.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/elin-reimer1.jpg
 Foto: All Over Press

Laura blev i 80’erne kåret som den mest populære figur blandt alle ”Matador”s mange folkekære karakterer af SE og HØRs læsere. (Foto: All Over Press)

https://imgix.seoghoer.dk/elin-reimer.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Elin spiller matador, og i serien spillede Hans Christian og Jørgen Varnæs ludo om Laura. (Foto: Claus Poulsen)

90-års-fødselaren var aktiv skuespiller indtil for nogle år siden. Hun har i sin lange karriere medvirket i 60 spillefilm og stået på scenen i en menneskealder.

Allerede i 1930’erne var hun barneskuespiller ved Politikens Børneteater og i radioens eventyrspil.

Trods den tidlige forkærlighed for at stå på scenen gik Elin i lære som forsikringselev.

Trangen til drama trak dog i unge Elin, som vendte retur til skuespilverdenen og blev uddannet fra De Frederiksbergske Teatres Elevskole i 1948.

Selv om hun for længst havde fået sit store gennembrud, da hun trak i forklædet i rollen som Varnæs’ trofaste kokkepige Laura i ”Matador”, er det den rolle, hun huskes bedst for og stadig bliver identificeret med, når hun møder folk på gaden.

– Folk er enormt søde, når jeg møder dem, men jeg er egentlig også glad for at bo på en vej, hvor alle ikke render rundt og råber ”Laura” efter mig. Jeg genkendes ikke så tit som tidligere, men når jeg så åbner munden og taler, så kan folk godt høre, hvem jeg er, fortalte Elin sidste år til ugebladet Her&Nu.

Den pensionerede skuespiller lever et tilbagetrukket liv i Virum Nordsjælland og kan i dag den 7. marts fejre 90 flotte år.

Nøjagtigt som Tante Møhge i ”Matador”, hvor Laura må lave lys og marcipan

Sponsoreret indhold