Nyheder25. marts 2018

Det vidste du ikke om Axel Strøbye: Nægtede faderskab

Da skuespiller Axel Strøbye blev skilt fra Lone Hertz, kunne hans nye kone ikke acceptere hans hjerneskadede søn Tomas, som de mente var Morten Grunwalds.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/axel-stroebye.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

Hold nu din kæft, Musse!

Den højrøstede og brovtende sagfører Skjold Hansen forgudede sin kone, men var ikke bange for at sætte hende på plads.

Præcis som i Axel Strøbyes sidste ægteskab med skuespillerkollegaen Hanne Borchsenius.

Men Hanne var langtfra lige så føjelig som Musse (spillet af Birthe Backhausen).

Udefra virkede stjerneægteskabet mellem Strøbye og Borchsenius lykkeligt, men bag glansbilledets farvestrålende facade gemte sig en række dystre hemmeligheder.

Hanne var ifølge bogen ”Axel Strøbye – en tragisk komedie” manipulerende, sygeligt jaloux og storforburger af både alkohol og medicin, og naboerne måtte ofte lægge ører til parrets voldsomme skænderier.

I løbet af deres 27 år lange ægteskab var jalousien skyld i, at Axel mistede kontakten til de fleste af sine gamle venner og familiemedlemmer – inklusiv hans børn.

Før ægteskabet med Borchsenius levede Strøbye sammen med kollegaen Lone Hertz, som han fik børnene Tomas og Michäela med.

Tomas blev født normal, men blev efter en række vacciner hjerneskadet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/axel-stroebye-2.jpg
 Foto: All Over Press
I 13 år dannede Axel par med Lone Hertz, som han fik børnene Tomas og Michäela med. Da ægteskabet sluttede, slikkede han sårene hjemme hos Borchsenius. (Foto: All Over Press)

Bizar faderskabssag

De mange års slåskamp med sundhedsvæsenet fik kærligheden mellem Axel og Lone til at krakelere, og Strøbye flyttede i 1975 fra familien og direkte ind hos Hanne Borchsenius.

De hævdede dengang, at de kun var venner, men blev alligevel gift tre år senere.

Hanne havde ingen børn, men hun blev ikke den lykkelige bonusmor til Axels to børn, for hun havde ifølge bogen ”Axel Strøbye – en tragisk komedie” enormt svært ved at acceptere Tomas.

Axels hjerneskadede søn passede nemlig ikke ind i Borchsenius' perfekte verdensbillede.

Parret fandt derfor på, at Tomas skulle være resultatet af en affære mellem Lone Hertz og Morten Grunwald, som skulle være opstået under optagelserne til filmen ”Landmandsliv” i 1965.

Selv da en DNA-prøve fastslog, at Tomas var Axels søn, benægtede de fakta.

Blodprøven måtte være blevet forbyttet.

– De havde en offensiv mod mig. De havde taget nogle billeder af mig og nogle af Tomas. På billederne havde de tegnet min frisure på Tomas. De havde også tegnet på billederne, så vi vitterligt lignede hinanden på en prik. Det var i det hele taget meget ottekantet og mærkeligt. Især fordi vi kendte Hanne så godt, fortæller Grunwald i bogen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/axel-stroebye-0.jpg
 Foto: All Over Press

Udadtil virkede ægteskabet lykkeligt, men efter deres død i henholdsvis 2005 og 2009 kom det frem, at Hanne havde været manipulerende og sygeligt jaloux og desuden haft et misbrug af både alkohol og medicin. (Foto: All Over Press)

Uværdigt ægteskab

Det massive alkohol- og medicinforbrug bandt i lange perioder Borchsenius til sengen.

Derfra hundsede hun med Axel, som hoppede og sprang for konen uden et kny – til stor undren for hans omgangskreds, herunder hans tvillingebror Jørgen.

– Hun er aldrig stået op eller er kommet ned for at hilse. Jeg er altid gået op i soveværelset for at sige goddag og farvel. Derfor har jeg intet godt at sige om Hanne og fattede ikke, at min bror holdt hende ud i så mange år, siger broderen i bogen.

Men Axel Strøbye blev efter sigende i det elendige forhold, fordi han ikke magtede endnu et brud – og dybest set elskede han Hanne.

De var gift, indtil han døde af blærekræft i 2005, 77 år gammel.

Sponsoreret indhold