Nyheder17. januar 2019

Maria Montell fylder 50: Dejligt, men skræmmende

Sangerinden Maria Montell skal fejre sin runde dag i selskab med venner og familie, som kommer forbi til tapas og vin.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maria_montell_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Det er både dejligt og sådan lidt: ”Wow! Nu har jeg nået dén alder."

Sådan siger Maria Montell til SE og HØR om sin 50-års fødselsdag, som hun kan fejre i dag.

– Det er jo på mange måder rimelig skræmmende at stå der midt i livet, fordi tiden går så stærkt.

Det er også dejligt, for jeg er selvfølgelig blevet en del klogere: Jeg ved, hvad jeg vil have, og hvad jeg ikke vil have.

Jeg ved også godt, at livet ikke er for evigt, så det gælder om at få det bedste ud af det, fortæller sangfuglen, som dog har lidt svært ved at forstå, at dåbsattesten nu siger et halvt århundrede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria_montell_3.jpg
 (Foto: Aller Media)

Hendes første album udkom i 1994 med titlen ”Jeg er her for dig”, og to år senere fulgte ”Svært at være gudinde” med hittet ”Imens hun sang (Di Da Di)”. Hun husker især den første pladekontrakt og den første gang, hun hørte sig selv i radioen, som store øjeblikke. (Foto: Aller Media)

– Det er helt vanvittigt bare at sige det: ”Jeg er 50!” Jeg føler mig ikke som en på 50 og har jo fået børn i en sen alder, så jeg har stadig forholdsvist små børn, siger Montell, der sammen med instruktørmanden Tomas Villum Jensen har Lilly på syv, Smilla på 12 og 14-årige Villum.

– Da min egen mor fyldte 50, var jeg jo meget ældre, og kan huske, hvordan den fødselsdag var, og at jeg hjalp til, husker hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tomas_villum_jensen_og_maria_montell.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Sangerinden omgivet af sine børn, syvårige Lilly, Smilla, 12, og Villum, 14, samt manden Tomas Villum Jensen, 47. – Som enhver mor skal sige, var det jo kæmpe højdepunkter, da jeg fik mine børn. (Foto: Thomas Laursen)

Løber hver dag

Den smukke sangerinde gør sit til at holde sig så godt, som hun gør.

– Jeg løber hver dag med hunden. Jeg er meget aktiv og bor et sted, hvor jeg render meget rundt ude i haven og arbejder, forklarer hun.

– Og så tager jeg på turné, spiller og er i gang. Jeg har ufatteligt mange jern i ilden og er meget i vigør, så jeg føler mig ikke gammel-gammel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tomas_villum_jensen_og_maria_montell_2.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Maria Montell og Tomas Villum Jensen til gallapremiere i 2005. De fandt sammen i 2003, og allerede året efter kom Villum til verden. Sidste år kunne parret fejre kobberbryllup. – Der var mange ting, jeg faldt for. Han havde hele pakken, og han kunne det hele. Han er sjov, han kan lave film, han er flabet, og han er en god far. (Foto: Claus Poulsen)

Mens Maria Montell nu fylder rundt, er der lige et par år til, at det samme sker for hendes 47-årige bedre halvdel. Og det må hun indimellem høre for derhjemme.

– Tomas driller selvfølgelig nogle gange og siger, at jeg har scoret ungt, griner hun.

– Det er også fint nok. Men når det så er sagt, synes jeg, at mit energiniveau er en del bedre end hans, giver hun igen med latter.

– Jeg er helt klart meget oppe af stolen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria_montell_4.jpg
 (Foto: Aller Media)

Et billede fra en af sangerindens mange rejser til Afrika. – Det var også et højdepunkt, da jeg kom til Afrika første gang, hvor jeg har arbejdet gennem seks år. Jeg fik en øjenåbner for, at der findes et HELT andet liv. (Foto: Aller Media)

Klar til kram

Den store dag skal sangerinden tilbringe i hjemmet i Nordsjælland, hvor hun har inviteret gæster.

– Jeg kunne godt tænke mig at holde en 50-årsfest til sommer, fordi vi bor ret skønt på landet. Men jeg holder en reception for familie og venner torsdag med tapas og vin – så kan folk bare komme forbi, og så sidder jeg klar til en krammer, siger fødselaren.

En fantastisk tid med kronsprins Frederik

Maria Montell huskes især også for sit forhold til kronprins Frederik, 50, i slutningen af 90’erne.

– Det er jo en del af mit liv – og det var også en superfantastisk tid. Selvfølgelig har det altid været svært, når det har overskygget det, jeg egentlig laver. Men det er ”the name of the game”, siger sangerinden, som understreger, at hun ikke fortryder noget i sit liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_og_maria_montell.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Kronprins Frederik og Maria Montell var sammen i slutningen af 90'erne. (Foto: Claus Poulsen)

– Det er det, der har gjort, at jeg sidder her som et rigt menneske. Jeg har set mange ting og været mange steder, og jeg har haft en del kærester, som så mange andre også har. Nu sidder jeg her, har tre børn og kan se tilbage på, at jeg har haft et spændende liv, siger hun og fortsætter:

– Frederik er en af dem, som også har givet en masse farve og alle mulige gode ting. Jeg har lært af alle de mænd, jeg har været sammen med. Jeg føler, de har været med til at forme og skabe mig. Nu er jeg jo gift, men det er en del af mit liv. Vi har alle sammen en historie. Et billede fra en af sangerindens mange rejser til Afrika.

– Det var også et højdepunkt, da jeg kom til Afrika første gang, hvor jeg har arbejdet gennem seks år. Jeg fik en øjenåbner for, at der findes et HELT andet liv.

Sponsoreret indhold