Nyheder24. december 2018

De kendte sender julekort

Mens vi går herhjemme i kulden – og varmer op til sangen og sulet – har de danske udlandskendisser helt andre planer for julen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jakob_kjeldbjerg_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

For 48-årige Sannie ”Whigfield” Carlson i Italien er det ikke kun livet som musiker, der er en fest – men også juletiden:

Jeg holder jul på Sardinien i Italien. Det handler bare om at spise og sove så meget som muligt.

I Italien spiser man fisk og Panetone, som er en italiensk kage, og vi åbner gaver om aftenen den 24.

Jeg savner at danse rundt om juletræet, som ikke rigtig sker her.

Der er mere hyggeligt i Danmark – her syntes jeg, at det mere er en fest.

Italienske julehilsner fra Sannie

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sannie-carlson.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Jul i paradis

Den 49-årige Robinson-boss Jakob Kjeldbjerg lever drømmen med familien i Sydfrankrig, men den ægte jul er i Danmark:

Vi bor i et lille paradis hernede i det sydfranske. Men julen ER indrømmet mere ”rigtig” i Danmark, takket være de stærke traditioner.

Og så ER det altså lidt mystisk at besøge julemarkederne i Cannes og Nice i 20 graders varme.

Julestemningen bliver aldrig helt som i Danmark. Vi holder altid jul på meget speciel vis (da mor Christine jo er englænder);

Den 24. om aftenen: 100 procent dansk jul med and, risalamande og dans om træet og gaver.

Den 25. til middag/eftermiddag: 100 procent engelsk jul med kalkun og gaver IGEN.

Da vores piger nu er 15 og 17 år overvejer vi at gå over til én jul, men det er et kæmpe dilemma.

Jeg savner lidt, at vi aldrig er sammen med hele familien – dvs. Christines familie i England og min i Danmark – vi er jo et geografisk mareridt.

Glædelig jul fra familien Kjeldbjerg

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/6_87.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Julemarathon i Andorra

Der er dømt fuld fart på julen i Andorra hos Me & My’s 42-årige Susanne Georgi:

Jeg ELSKER julen. Så hjemme hos os kan der kun være for lidt juleknas og hygge.

Den 24. holder vi hjemme hos os med min mands familie og mine forældre, som også bor hernede.

Det er blevet en tradition at gøre det sådan, eftersom den 24. december er meget vigtigere for os danskere end folk her i Andorra.

Da vi var børn kom julemanden og puttede noget i vores sko hver nat fra den 1. til den 24. december – og heldigvis kommer han også forbi Andorra og gør det samme med mine piger.

De siger, at det er vildt underligt, at de andre børn fra skolen ikke får noget i skoen, og jeg har forklaret, at det er, fordi de er danske og i hvert land gør julemanden noget forskelligt.

Den 25. holder vi så den ”andorranske” jul.

Den bliver altid holdt hos min svigerfamilie, og efter frokosten kommer der en masse familie forbi til hygge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/susanne_georgi_4.jpg
 (Foto: Privat)

(Foto: Privat)

Der er en juletradition for de små, som hedder ”caga Tio”, hvor de slår på en træstamme og så kommer der gaver ud når de ikke kigger.

Mine piger elsker denne leg.

Jeg savner den danske julegudstjeneste.

Ikke fordi jeg er specielt religiøs, men bare fordi hele stemningen er så magisk den dag. Jeg savner også alle de danske julesalmer.

Da jeg var barn tog vi altid i kirke den 24. inden julemaden – og det var så hyggeligt.

Kærlig hilsen og glædelig jul fra Susanne

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/susanne_georgi_3.jpg
 (Foto: Privat)

(Foto: Privat)

Jul på svensk

Også i tyske Wolsfburg hos den 25-årige stjernefodboldspiller Pernille Harder er man klar til jul – men i år bliver den hverken dansk eller tysk.

Julen står nemlig i hendes svenske kæreste, Magdalena Erikssons tegn:

Jeg holder jul i Sverige med min kæreste, så det bliver en anderledes jul med svenske traditioner.

I Tyskland går man meget op i julen – og i alle byer, store som små, finder man en masse hyggelige julemarkeder.

Det bedste ved julen er hyggen, men man savner den danske julemad.

Jeg ønsker alle en glædelig jul!

Mange hilsner Pernille Harder

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pernille_harder_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

(Foto: Thomas Laursen)

Engelsk kærestejul

Huddersfields veldrejede forsvarklippe, 28-årige Mathias Zanka Jørgensen, kommer ikke hjem til Danmark i julen, men til gengæld kommer alt det gode til ham:

Jeg holder i år jul i mit hus i England med min skønne kæreste, min mor, min søster og hendes mand.

Min kæreste har lavet mig en pakkekalender, noget min mor også altid gjorde da jeg var barn, så den tradition har jeg haft kær siden barnsben.

Juletiden i England minder om den danske med masser af dekorationer og lys i gadebilledet samt et virvar af mennesker, der juleshopper.

Der mangler dog lige æbleskiver – og alle de andre danske julegodter.

Kærlig hilsen Mathias

https://imgix.seoghoer.dk/mathias_zanka.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

(Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold