Nyheder18. december 2018

Cremekongen rykker snart hjem: Klar til København

Ole Henriksen og gemalen Laurence holder deres sidste jul i USA. Næste år bliver det i deres nye hjem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/laurence_og_ole_henriksen.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Skål, skat!

Selv om 67-årige Ole Henriksen normalt sparer meget på de alkoholiske drikke, er der én ting, han ikke siger nej til:

Et godt glas gløgg. Og det er på en måde meget sigende – det seneste år har Ole nemlig taget en kæmpestor beslutning sammen med sin 60-årige mand Laurence Roberts.

De har købt lejlighed i København, og lige om lidt flytter de ind i herligheden, der ligger lige ved siden af Amalienborg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laurence_roberts_og_ole_henriksen_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Næste år holder Ole og Laurence deres første jul i parrets spritnye lejlighed i det indre København. (Foto: Thomas Laursen)

– På den måde flytter to ”queens” ind ved siden af den helt rigtige dronning, siger Ole og slår en latter op, inden han igen bliver alvorlig.

– I begyndelsen af januar kommer alle vores ting, og håndværkerne er næsten færdige.

– Laurence har indrettet vores nye lejlighed, og der er naturligvis tænkt på selv den mindste detalje. Vi glæder os meget til at kunne kalde København og Danmark vores nye hjem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laurence_roberts_og_ole_henriksen1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Ole og Laurence er vilde med det danske frisind og kan sagtens finde på at give hinanden et stort smækkys på gaden. (Foto: Thomas Laursen)

To baser

Det betyder dog ikke et farvel til USA.

Ole er dobbelt statsborger, og parret beholder deres smukke villa i Hollywoods bakker. Men de kommer til at bruge langt mere tid på denne side af Atlanterhavet.

– Vi kommer også til at holde jul her i København hvert år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laurence_og_ole_henriksen3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

En af parrets yndlingsbutikker er Georg Jensen på Amagertorv, hvor specielt Laurence går amok i julepynt og indkøb. (Foto: Thomas Laursen)

– Den beslutning har vi taget. Der findes ikke et mere eventyrligt sted at holde jul. Hele stemningen er unik, og julepynten er så æstetisk og smuk. Det er slet ikke det samme i Los Angeles, fastslår Ole.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laurence_roberts_og_ole_henriksen2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Der er intet, der slår smuk og æstetisk dansk julepynt, mener Laurence, og her i Royal Copenhagen kan han gå i flere timer og blive inspireret. (Foto: Thomas Laursen)

2019 bliver det sidste år, han kommer til at arbejde for det firma, der i 2013 købte hans kæmpe cremeimperium.

I 2020’erne bliver der mere tid til pensionistlivet. Det betyder dog ikke, at Ole og Laurence vil sidde og trille tommelfingre.

– Vi glæder os til alle de ting, vi kan lave. Vi vil gå i teatret, i biografen, vi vil rejse og bruge tiden med hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laurence_roberts_og_ole_henriksen4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Selv om Ole har haft travlt med at turnere land og rige rundt, har han også haft tid til julehyggen. Hans 8. bog ”Det skal føles godt” kan købes netop nu. (Foto: Thomas Laursen)

Jul med vennerne

Julen 2018 bliver således den sidste jul, parret vil tilbringe i USA.

Selve juleaften og juledag bliver fejret med vennerne Chuck og Ryan.

– Næste år tror jeg, vi inviterer dem til København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laurence_og_ole_henriksen4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Julepynt er noget, Laurence Roberts elsker. I hjemmet i Los Angeles er der altid juletræ i hall’en, der er fyldt med dansk og amerikansk julepynt. (Foto: Thomas Laursen)

– Så kan de bo hos os. Laurence har indrettet et meget smukt gæsteværelse med eget bad og toilet. Det bliver sikkert også eventyrligt for amerikanere at opleve Danmark i juletiden, forklarer Ole, som i ugerne op til den 24. december var i København med Laurence for at komme i den helt rigtige julestemning.

– Det var dejligt også at se vores danske familie og sige god jul herhjemme.

Sponsoreret indhold