Nyheder 6. juli 2016

Galleri: Coldplays farverige festkoncert

Se det store galleri med vilde billeder fra Coldplays verdensturne. I går indtog det britiske band Parken - og det samme gør de igen i aften

I går, tirsdag, spillede Coldplay den første af to koncerter i København.

Her imponerede det britiske superband både fans og anmeldere med et forrygende flot og farverigt fest-show og en setliste med både nye og mange af de gamle numre.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Publikum fik udleveret lysarmbånd, som blinkede i takt til musikken. Armbåndene skiftede farve, sådan at Telia Parken blev badet i gult lys, da bandet spillede et af deres til dato største hits, "Yellow".

I aften, onsdag, spiller Coldplay igen i Parken.

Og er du én af de heldige, som har billet, kan du glæde dig til et farveorgie af regnbuefarvede konfettibomber, balloner og et energifyldt band med Chris Martin i spidsen.

Coldplay er i øjeblikket på verdensturneen "A Head Full of Dreams", som begyndte den 15. marts i Argentina.

Efter København tager superstjernerne videre til USA, og til december slutter verdensturneen i Australien.

Herunder kan du se et galleri fra Coldplays koncert på Wembley Stadium i London den 15. juni. Samme vilde oplevelse får de danske Coldplay-fans i aften. Vi ønsker dem god koncert!

Coldplay-koncert på Wembley Stadium i London 15. juni 2016

Sponsoreret indhold