Nyheder6. juli 2016

Kendte og anmeldere jubler over Coldplay

Det britiske superband imponerede kendte danskere og anmeldere ved tirsdagens koncert i Parken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/coldplay-polfoto.jpg
 Foto: Polfoto

Er du en af de heldige, der har billet til aftenens Coldplay-koncert i Parken, kan du godt forberede sig på at få en ”Magic” aften. Anmeldere såvel som kendte danskere bobler over af ren eufori over det, som årets mest populære band, målt på antal solgte billetter, leverede ved deres første koncert i den danske nationalarena tirsdag aften.

Du kan finde sætlisten som Spotify-playliste i bunden af artiklen.

Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo bruger sjældne ord som ”Wauw”, ”farvestrålende storsejr” og beskriver blandt andet forsanger Chris Martin sådan her:

- Tre fjerdedele af Coldplay er anonyme som Parkens fadøl, men gennem knap to timer leverede Chris Martin en berusende pragtpræstation. Manden er tilsyneladende født veloplagt. Han får selv Rasmus Seebach til at fremstå usympatisk i sammenligning.

Thomas Treo kvittere med fem ud af seks stjerner til Coldplay. Et antal han normalt uddeler nogenlunde ligeså ofte som der forekommer to onsdage i en uge.

Fem stjerner er også hvad BTs Jan Eriksen fandt frem. Som sin anmelderkollega på Ekstra Bladet fremhæver han, at Coldplay har budget til gode højtalere og blandt andet derfor lyder godt i Parken, som ellers er et udskældt koncertsted.

- Det coole ved Coldplay er, at transmissionen af de ofte noget bagatelagtige numre på plade til det store, multikolorerede betonformat lykkes med så megen kompression. Igen, det lyder simpelthen skide godt, skriver han blandt andet.

Gaffas Torben Holleufer kaster fire ud af seks stjerner efter den engelske supergruppe, og opsummerer sin lidt lunkne anmeldelse sådan her:

- En okay koncert med populært orkester. Men mere fra guldåren næste gang, tak.

Mange af de kendte, der var til koncerten var mindst ligeså begejstrede som anmelderne. Her er et lille udvalg:

Andreas Bo:

Julie Zangenberg:

Sætliste:

Sponsoreret indhold