Charlotte og Fredrik fra ”Nybyggerne”: Børneværelset skal bygges

Danskerne stemte på Charlotte og Fredrik, der dermed vandt 4. sæson af ”Nybyggerne”.

Danskerne stemte på Charlotte og Fredrik, der dermed vandt 4. sæson af ”Nybyggerne”.

(Foto: Mikael Rieck)

2018 tegner til at blive et begivenhedsrigt år for 26-årige Charlotte og den to år ældre Fredrik.

I sidste uge blev de kåret som vindere af ”Nybyggerne”, hvilket betyder, at parret skal rykke deres tilværelse fra Aarhus til Hedehusene, hvor deres lejlighed ligger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Danskerne stemte på Charlotte og Frederik, der dermed vandt 4. sæson af ”Nybyggerne”.

"Vores hjem er personligt og hyggeligt. Man kan kende os i alle rum, og vores favoritsted er stuen og køkkenet," fortalte de kommende forældre om deres drømmehjem. (Foto: Mikael Rieck)

Alt det praktiske har de endnu ikke styr på – de ved bare, at de er lykkelige for at slå de tre andre par og dermed stå som ejere af et nyt hjem til en værdi af 3,4 millioner kr.

– Vi aner ikke noget, og vi har ikke sat os ind i noget som helst.

– Der er eller andet skattemæssigt, men vi skal flytte ind.

– Vi er vanvittig lykkelige, og vi har ikke rigtig forstået det endnu, udbrød Charlotte og Fredrik, da sejren stadig var helt frisk.

SE og HØR mødte ”Nybyggerne”-vinderne i deres nye lejlighed, da TV2 netop havde afsluttet deres livesending.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nybyggerne finale

Mike og Thomas, Bolette og Jimmi samt Maria og Kristian forsøgte efter bedste evne at finde en grimasse, der kunne passe, da ingen af dem blev udråbt som vinder af værten Puk Elgård. (Foto: Mikael Rieck)

Familie og venner stod klar i grøn lejlighed, hvor konfetti, chips og champagne flød i stride strømme.

Det var dog kun Fredrik, der hældte bobler i svælget.

Ingen alkohol

For som sagt bliver 2018 noget af et år for den kommende lærer og hans antropologistuderende kæreste.

Deres tosomhed bliver nemlig udvidet i oktober, hvor deres første barn kommer til verden.

– Der er et værelse, der skal bygges om. Vi har ikke diskuteret det hele endnu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nybyggerne

Hvilket rum der skal have titel af børneværelse, har ”Nybyggerne”-vinderne ikke lagt sig fast på endnu. (Foto: Mikael Rieck)

– Hvis det bliver en dreng, beholder vi den blå farve inde i studieværelset.

TV2 har allerede besluttet, at ”Nybyggerne” vender tilbage i 2019, hvor fire nye par skal dyste på gør-det-selv-opgaver og boligindretning.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close