Nyheder 6. marts 2018

Charlotte og Frederik fra ”Nybyggerne”: Optimistiske amatører

Selv om det er begrænset, hvad parret har lavet af byggeprojekter tidligere, tænkte Charlotte og Frederik, at det hele nok skulle gå.
(Foto: Kaspar Wenstrup)

I første program af TV 2's "Nybyggerne" var 28-årige Fredrik virkelig på udebane i hovedstaden, da han endte midt i et metrobyggeri med bil og anhænger.

Men han klarede sig helskindet ud af situationen ved at holde hovedet koldt.

Netop det med ikke at stresse er Charlotte og Fredriks force, for de kan ikke prale af meget erfaring med at istandsætte en rå lejlighed.

– Ja, man må gerne sige, at vi ikke har så meget erfaring med at bygge. Vi vidste godt, at vi gabte over meget ved at melde os til. Vi har lavet vores egen ting herhjemme, og så har jeg arbejdet som arbejdsmand i et tømrerfirma for 12 år siden, så det er meget begrænset, hvad vi har lavet. Men vi har set en masse videoer på YouTube, og så har vi nok tænkt, at det nok skal gå. Vi er bare optimister begge to, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Kaspar Wenstrup
Fredrik er manden bag bordet i Aarhuslejligheden. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det aarhusianske par har derfor brugt ”Nybyggerne” som en læreproces. 

En ganske hård læreproces.

– Det var sjovt, men det er noget af det mest fysisk og psykisk hårde, jeg nogensinde har prøvet, siger Fredrik, mens kæresten gennem seks år supplerer:

– Vi støttede hinanden godt. Ingen af os vidste, hvordan det rigtigt skulle se ud. Vi troede på, at vi godt kunne, og vi har været ret lige i alle processer. Panik er ikke noget, der kendetegner os. Vi er gode til at holde hovedet koldt i alle situationer. Vi kæmper, men vi kan ikke nå mere, end vi kan, fortæller beboerne i ”Nybyggerne”s grønne lejlighed.

På www.hyggebyggerne.dk kan du komme endnu tættere på ”Nybyggerne”-deltagerne.

Læs meget mere om Charlotte og Frederik fra "Nybyggerne" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Sponsoreret indhold