Nyheder22. marts 2018

"Nybyggerne"-par skal være forældre

”Nybyggerne”-Charlotte og Fredrik bliver til efteråret forældre for første gang – den lykkelige nyhed har parret netop afsløret på deres Instagram-profil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nybyggerne-0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

‘Nybyggerne’-Charlotte og Fredrik bruger ikke blot tiden på at male, banke og bygge. Parret, der lige nu medvirker i det populære TV 2-program, bruger nemlig også tiden på mentalt at forberede sig på, at to bliver til tre.

Parret fra Aarhus venter nemlig barn.

Den glædelige nyhed har Charlotte netop afsløret på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et billede, hvor hun står i snevejret med Fredrik ved sin side – begge med store smil på læberne.

Til billedet skriver Charlotte:

- Der er sket noget fantastisk. Vi skal være forældre til efteråret. Billedet er taget efter første scanning, og vi er bare glade, fortæller den kommende mor og ”Nybygger”.

Parret har været sammen i seks år og kæmper lige nu om at vinde et hus til den nette sum af 3,4 millioner kroner. Og byggeprojektet har givet det vellidte par sved på panden.

– Det var sjovt, men det er noget af det mest fysisk og psykisk hårde, jeg nogensinde har prøvet, har Fredrik for nylig fortalt i et interview med SE og HØR. Kæresten gennem seks år supplerede:

– Vi støttede hinanden godt. Ingen af os vidste, hvordan det rigtigt skulle se ud. Vi troede på, at vi godt kunne, og vi har været ret lige i alle processer. Panik er ikke noget, der kendetegner os. Vi er gode til at holde hovedet koldt i alle situationer. Vi kæmper, men vi kan ikke nå mere, end vi kan, fortalte beboerne i ”Nybyggerne”s grønne lejlighed.

Sponsoreret indhold