Brian Holm: Ingen vindere i denne sag

Frifindelsen af Brian Holm ankes ikke.

Frifindelsen af Brian Holm ankes ikke.

Foto: Kaspar Wenstrup



Den tidligere professionelle cykelrytter Brian Holm blev torsdag pure frikendt for anklager om, at han skulle have krænket en syvårig piges blufærdighed.

- Der gik lidt, før det gik op for mig. Jeg troede, at dommeren ville tale i ti minutter, inden hun nåede frem til resultatet, siger Brian Holm om domsafsigelsen.

LÆS OGSÅ: Brian Holm frikendt

Han er ked af det på alles vegne.

- Jeg havde en idé om, hvad vej vinden blæste, da jeg var i retten i går. - Det er en mærkelig følelse at stå tilbage med, selvom jeg havde glædet mig til, at det var overstået. Der er ingen vindere i denne sag, og det er også synd for pigen, siger Brian Holm.

LÆS OGSÅ: Brian Holm: Det skete der den aften og nat

Han vil videre med sit liv.

- Jeg vil ikke blive bitter. Om jeg skal direkte af sted til Tour de France, skal jeg lige vende med familien, men jeg regner da med, at genoptage mit arbejde som byrådsmedlem og sportsdirektør, siger Brian Holm.

Han forventer ikke umiddelbart, at han får mén af turen gennem retssystemet med en alvorlig anklage hængende over hovedet.

LÆS OGSÅ: Holm: Min datter truet af andre børn

- Jeg er ikke typen, der lægger mig med en depression, så jeg regner med, at jeg kommer videre, siger Brian Holm.

Han fortryder, at han drak sig så fuld den pågældende aften og nat.

Han var i byen og drak en flaske vin og seks-syv drinks, inden han tog hjem, hvor pigen, der går i Holms datters klasse, overnattede i familiens hjem.

Han har følt støtte hele vejen rundt under forløbet.

- Der er ingen, der har slået hånden af mig. Det har selvfølgelig ikke været nogen dans på roser, og mine løbetider har været lidt dårligere end de plejer, men jeg har prøvet lidt af hvert i mit liv, siger Brian Holm.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close