Nyheder10. februar 2017

Blachman tog drastisk beslutning: - Jeg har begået en kæmpe fejl

"X Factor”-dommer Thomas Blachman opdagede fredag aften, at han havde begået en regulær brøler ved at sende det unge talent Martin hjem i sidste uge. Derfor hev dommeren ham tilbage i programmet – og sendte ham direkte videre til de snarlige liveshows
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/asf.jpg
 Foto: Agnete Schlichtkrull/DR1

Han var egentlig sendt hjem og tilbage på skolebænken, men fredag aften fik 15-årige Martin Prytz en ny chance i ”X Factor”.

Thomas Blachman – der sendte den unge fyr fra Lolland hjem sidste fredag – havde nemlig fortrudt sit valg, og i aften blev den unge fyr sendt direkte fra eksamenslæsningen og til det berygtede bootcamp for at prøve ”X Factor”-lykken endnu engang.

Her skulle Martin forsøge at imponere Thomas Blachman 110 procent, og han gav den da også fuldkommen gas med sin rørende version af Peter A. G.-hittet ”Når jeg bliver gammel”.

- Når du stiller dig op og synger, som du gør i dag, så bliver jeg glad, fordi du har fortjent at komme i liveshows, udbrød en tydeligt imponeret Thomas Blachman, da han sendte 15-årige Martin Prytz fra Lolland direkte videre i programmet.

https://imgix.seoghoer.dk/142676218.jpg
 (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR1)

Martin er - ganske overraskende - videre i "X Factor". Foto: Agnete Schlichtkrull/DR1

Inden da havde Thomas Blachman spurgt sine to meddommere – Remee og Mette Lindberg – ad, om det var ok, at han hev Martin Prytz tilbage i konkurrencen.

- Jeg har begået en kæmpe fejl, og det er total unfair. Men jeg tænkte, om I ville kunne rumme, at jeg kørte til Lolland, ledte efter Martin og få ham med på bootcamp?, spurgte Blachman.

- Og jeg kan ikke gøre det på bekostning af nogen. Man kan jo ikke smide nogen ud, sagde Blachman, der herefter fik grønt lys fra sine meddommere og derfor kørte til Lolland og fandt det unge talent.

Martin er nu videre til de famøse liveshows, som begynder næste fredag. I samme unge gruppe er pigerne Mia og Chili.

Sponsoreret indhold