Bagedyst-dommeren mobbet og slået

Markus Grigo arbejder til daglig med chokolade, og så dyrker han kampsporten krav maga i fritiden.

Markus Grigo arbejder til daglig med chokolade, og så dyrker han kampsporten krav maga i fritiden.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

I ”Den store bagedyst” kan seerne næsten altid ane et smil i Markus Grigos ansigt.

Men bag det muntre ydre gemmer han på en opvækst, der bestemt ikke kan betegnes som lykkelig.

Det har den tyskfødte kok tidligere fortalt til DR.dk.

– Det er ikke en barndom, jeg har lyst til at opleve igen. Min far var voldelig og slog os børn med både træpinde, sko og knytnæve.

– Engang kastede han vores fjernsyn ud ad vinduet, og det eneste, jeg kunne tænke, var: ”Hvornår er det mig, han kaster samme vej?”.

– Mine søskende og jeg blev mobbet, både fordi vi var tilflyttere, og fordi vi var fattige. Så vi havde ikke penge til nyt, smart tøj. De andre i skolen sagde altid: ”Der kommer Grigo’erne”, mens de kiggede hånligt på os, fortæller dommeren fra DR’s bageprogram.

Artiklen fortsætter under billedet ...

”Den store bagedyst” har altid tiltalt Grigo, så han forsøgte at blive dommer, dengang Mette Blomsterberg stadig var tilknyttet programmet. (Foto: Mikael Rieck)

Tindermatch

I slutningerne af 80’erne rykkede han fra Tyskland til London for at arbejde med mad.

Og siden hen fik en dansk pige ham til at flytte til Danmark.

I dag er Markus Grigo far til to børn, og han mødte sin nuværende kæreste på Tinder.

– Jeg tænkte, at jeg ville give det en chance – heldigvis er Tinder ikke bare en scoreapp.

– I min alder søger langt de fleste faktisk en partner, og jeg fandt min dejlige kæreste, har dessertkokken afsløret til Billed-Bladet.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close