Nyheder5. oktober 2017

"Den store bagedyst": Seerne fælder dom over de nye dommere

Den nye dommerduo, Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen, får en blandet modtagelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0243971.jpg
 Foto: DR

I fem sæsoner har Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen kastet deres kritiske blik på amatørbageres værker i DR-hittet "Den store bagedyst".

Men da programmets sjette sæson i går rullede over skærmen, var det ikke bare nye deltagere, vi skulle vænne os til, det var også to nye dommere, der indtog "Den store bagedyst"-teltet.

Kok og bager Markus Grigo og konditor Katrine Foged Thomsen havde store dommersko at udfylde, men spørger man seerne på Twitter, så er det nye, friske dommerpust et hit.

Især 47-årige Markus Grigo, der oprindeligt er fra Tyskland, får nogle kærlige og humoristiske ord med på vejen.

Nogle mener dog også, at de nye dommere var lige så bløde som de flødeskumskager, de skulle bedømme.

Sponsoreret indhold