"Bagedyst"-dommerens barske barndom: Fik tæsk af far

Markus Grigo er dommer i \

Markus Grigo er dommer i "Den store bagedyst".

Foto: Kaspar Wenstrup

Markus Grigo er den behagelige mandlige dommer i "Den store bagedyst", men livet har ikke altid været en dans på roser for tyskeren.

Han havde nemlig en barndom med en far, der gav ham tæsk.

Det fortæller han i et interview med DR.dk

- Det er ikke en barndom, jeg har lyst til at opleve igen. Min far var voldelig og slog os børn med både træpinde, sko og knytnæve. Engang kastede han vores fjernsyn ud ad vinduet, og det eneste jeg kunne tænke var; ’Hvornår er det mig, han kaster samme vej?’, fortæller Markus i interviewet med DR.dk

Markus voksede op i den tyske delstat Hessen, men han og hans fem søskende fik aldrig en normal barndom, da familien hele tiden flyttede rundt. 

Den megen flytning gjorde blandt andet, at de seks søskende blev mobbet meget. 

- Mine søskende og jeg blev både mobbet, fordi vi var tilflyttere, og fordi vi var fattige. Så vi havde ikke penge til nyt, smart tøj. De andre i skolen sagde altid; ’Der kommer Grigo’erne’, mens de kiggede hånligt på os, fortæller Markus i interviewet

Derfor var det også vigtigt for Markus Grigo, at han give sit efternavn et nyt ry. Et af de skridt han tog for at få det til at lykkedes var at flytte fra hjemlandet.

- Jeg skulle bare væk fra Tyskland. Væk fra min far, fortæller Markus Grigo.

Markus Grigo mødte kæresten på Tinder

Markus Grigo har siden debuten som dommer i "Den store bagedyst" smeltet flere pigehjerter. Blandt andet har Nikita Klæstrup haft et godt øje til tyskeren.

Men Markus er faktisk allerede afsat. Han har nemlig en kæreste, som han har mødt på Tinder

- Jeg tænkte, at jeg ville gi' det en chance - heldigvis er Tinder ikke bare en scoreapp. I min alder søger langt de fleste faktisk en partner, og jeg fandt min dejlige kæreste, fortalte den tyskfødte dessertkok til BILLED-BLADET for et par uger siden. 
 
Grigo danner par med Susanne, der bor i Brønshøj med sin 10-årige søn.
 
- Vi er meget glade for hinanden, og planen er, at vi skal flytte sammen på et tidspunkt, fortæller Grigo, der selv bor i Helsingør og har børnene Christopher på 19 og Caroline på 16 fra et tidligere ægteskab.
 

Du kan se alle deltagerne i årets "Den store bagedyst" i galleriet herunder

Deltagerne i "Den store bagedyst" 2017

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close