Aura og Janus Friis opgiver bitter million-kamp

Auro Dione og Janus Friis i København 2012. Nu taler de kun sammen via advokater.

Auro Dione og Janus Friis i København 2012. Nu taler de kun sammen via advokater.

Foto: Mikael Rieck

De havde planer om at gifte sig og leve lykkeligt - og velhavende - til deres dages ende.

Men forholdet mellem sangerinden Aura, 33, og Skype-milliardæren Janus Friis, 42, endte i stedet i en bitter million-strid tilbage i 2014 - tre år efter at de var begyndt at se hinanden.

En strid der kunne knuse Auras karriere og ruinere hende, hvis Janus Friis fik held med at vinde den vanvittige retssag, der efter planen skulle gå igang til september.

Men nu er den bitre retssag afblæst. 

I en pressemeddelelse, som begge parters advokater har udsendt, fremgår det, at alle sagerne mellem de to droppes som følge af et indgået forlig.
 
'Det oplyses hermed, at der er indgået forlig i alle verserende retssager mellem Maria Louise Joensen (Aura), Janus Friis og retssagernes øvrige parter. Som følge af forliget er alle retssager hævet, står der i pressemeddelelsen.

Efter en optakt på flere år kom det tidligere på året frem, at retssagen mellem eksparret efter planen skulle være begyndt i Københavns Byret den 10. september.

Der var afsat hele syv retsdage af til den civile sag, hvor Janus Friis i alt sagsøgte sin tidligere kæreste og forlovede for omkring 57 millioner kroner.

Retssagen skulle blandt andet omhandle uenigheden om et lån på 15 millioner kroner. Pengene lånte Aura ifølge Janus Friis til brug for sin karriere.

Desuden skulle retten også tage stilling til gyldigheden af en hemmeligholdelseserklæring, der angiveligt pålagde Aura, der bærer det borgerlige navn, Maria Louise Joensen, ikke at udtale sig om Janus Friis.

Auro Dione og Janus Friis i København 2012. Nu taler de kun sammen via advokater.

Aura og Janus Friis brød med hinanden i 2014. Her er de fotograferet i København to år tidligere. Foto: All Over Press

Desuden forlangte Skype-milliardæren, der friede til Aura i 2013, at hun returnerede en række ”kærlighedsgaver”, som hun fik under sit forhold til Janus Friis.

Blandt andet en forlovelsesring med ægte diamanter til en værdi af over tre millioner kroner. Ringen er fremstillet af platin med flere diamanter; heriblandt en rundt brillantslebet på 1,76 karat og flere blå, pæreformede diamanter fra Sydafrika på 0,91 karat.

Janus Friis mente, at gaverne blev givet med henblik på, at parret senere skulle giftes, hvilket de aldrig blev – og derfor forlangte han at få gaverne – og altså forlovelsesringen – retur.

Desuden handlede den nu afblæste retssag om en anket sag i USA samt flere søgsmål for over 30 millioner kroner.

Den bitre strid begyndte tilbage i 2015, da det kom frem at Skype-milliardæren havde sagsøgt Aura i USA, efter at parret havde brudt deres forlovelse. Af retsdokumenterne fremgik det, at Janus Friis beskyldte Aura for at have været ham utro, og han beskyldte hende ligeledes for at have holdt dyre fester på hans regning, mens hun boede i den ekstravagante Hollywood-bolig. 

Auras advokat Bjarke Vejby har tidligere kaldt retssagerne meningsløse. Aura ejer ifølge ham ikke ejer værdier i omegnen af det astronomiske beløb, som Janus Friis forlangte.

- Tænk på hvad det koster af penge. Det er formentlig det største resursespild i forbindelse med en ekskærestesag i dansk retshistorie. Men for de advokater, som jeg går ud fra møder for Janus Friis i byretten, bliver det da givet en fest. Vi taler om så mange retsdage, ringbind af bilag og forberedelse, at timeforbruget bare på denne ene sag nok ender på 2-300 timer pr. advokat, udtaler Bjarke Vejby til BT.

[node:cta:34749]

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close