Nyheder31. oktober 2017

Anne-Grethe Bjarup Riis: Min søn er rask

– Det skal fejres, lød det fra 51-årige Anne-Grethe Bjarup Riis til lørdagens Knæk Cancer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne-grethe-bjarup-riis.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Skuespillerinden Anne-Grethe Bjarup Riis kan ånde lettet op, når hendes søn i denne måned afslutter sit behandlingsforløb.

For to et halvt år siden fik hendes søn Gilbert nemlig konstateret kræftsygdommen leukæmi efter et banalt fald på legepladsen.

Siden har den lille dreng modtaget flere runder kemokure – både intravenøst og i pilleform.

Nu kan den hårdt prøvede familie, der bor på Østerbro i København, se det længe ventede lys for enden af tunnelen.

– Det skal fejres, lød det fra 51-årige Anne-Grethe Bjarup Riis til lørdagens Knæk Cancer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anne-grethe-bjarup-riis-med-gilbert.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Anne-Grethe Bjarup Riis og Gilbert (Foto: Dan Mariegaard)

Hendes søn Gilbert er nemlig færdig med kemoterapi den 22. november og dermed rask.

– Så har vi været igennem to et halvt år med leukæmi, fortæller den talentfulde skuespillerinde og fortsætter:

- Han kan desværre risikere at få tilbagefald, men han er rask og skal gå til kontrol, indtil han er færdig med at vokse, lød det lettet fra filminstruktøren.

Udover Anne-Grethe Bjarup Riis, var der stort fremmøde til "Knæk Cancer"-indsamlingen, der fandt sted i et studie i Valby.

Foruden værterne Morten Ankerdal og Louise Wolff, deltog popstjernen Medina, sangerinden Pernille Højmark, og studieværten Felix Schmidt også.

Se alle billederne fra Knæk Cancer og læs om de kendtes oplevelser med den forfærdelige sygdom i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold