Nyheder 8. september 2015

Alexandra hjem til mennesketom millionvilla

Grevinden er netop vendt hjem til villaen på Svanemøllevej
Thomas Laursen

Efterårssolen stod højt på himlen, da SE og HØR kort efter meddelelsen om, at grevinde Alexandra og Martin Jørgensen skal skilles, troppede op ved grevinde Alexandras millionvilla på Svanemøllevej på Østerbro.

Men der var ganske stille og ingen mennesker at se i nærheden af villaen, som Alexandra fik af sin eksmand, prins Joachim, ved skilsmissen i 2005.

En ældre nabokone kom forbi og bankede på, men ingen lukkede op.

Men klokken 17.35 vendte grevinde Alexandra så tilbage til den mennesketomme millionvilla.

Med en stram mine og uden at hilse på SE og HØRs fremmødte medarbejder kørte hun ind igennem porten til den 365 kvadrameter store villa. 

Her ankommer Alexandra til villaen på Svanemøllevej. (Foto: Thomas Laursen)

Uden at fortrække en mine kørte grevinde Alexandra ind af porten til sin dyre villa på Østerbro. (Foto: Thomas Laursen)

Grevinde Alexandra og Martin Jørgensen blev gift d. 3. marts 2007. De nåede at være gift i mere end otte år, før de her til eftermiddag meddelte, at de skal skilles. 

 

 

Sponsoreret indhold