Nyheder28. oktober 2021

Alec Baldwin tavs - men erklærer han sin uskyld her?

Onsdag meddelte politiet, at der endnu ikke var nogen personer sigtet for ulykken, der kostede Halyna Hutchins livet. Men det blev også gjort klart, at ingen er udelukket for retsforfølgelse. Heller ikke Alec Baldwin
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21298785293761-1920x1280we.jpg
 Foto: Seth Wenig/AP/Ritzau Scanpix

Alec Baldwin erklærer umiddelbart sin uskyld i sagen, hvor han ved en fejl skød og dræbte filmfotografen Halyna Hutchins.

Den 63-årige skuespiller pointerer tilsyneladende, at han ikke vidste, at pistolen var skarpladt. Tværtimod.

Der er der i hvert fald flere medier som TMZ og Fox News, der bemærker og spekulerer i, efter han har retweetet en artikel fra The New York Times, der fokuserer på, at pistolen var erklæret "kold".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alec_baldwin_deler_nyt.png
 Screenshot

(Foto: Screenshot)

Siden den fatale ulykke har Alec Baldwin kun én gang givet lyd fra sig i offentligheden, da han dagen efter ulykken skrev et tweet. Men mens han er tavs, taler hans handlinger på det sociale medie for sig selv.

Artiklen fra New York Times har overskriften "Gun Handed to Alec Baldwin Was Not Thoroughly Checked" ("Pistol givet til Alec Baldwin var ikke gennemtjekket", red), og den handler om det nyeste fra efterforskningen om flere sikkerhedsbrister.

Onsdag indrømmede den assisterende direktør Dave Halls til politiet, at han ikke havde tjekket ordentligt, om våbenet var skarpladt, inden han rakte det til Alec Baldwin.

Det viste sig som bekendt, at den var ladt med ét skarpt skud, som Alec Baldwin affyrede, da en scene til filmen "Rust" blev øvet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega799411_002_0.jpg
 Foto: MEGA

Filmen "Rust" blev optaget i New Mexico. Lige nu er indspilningen suspenderet, indtil politiets efterforskning er færdig. (Foto: MEGA)

Kuglen ramte først den 42-årige filmfotograf og videre ind i instruktøren Joel Souza. Fra hans skulder blev kuglen senere gravet ud og taget af politiet som bevismaterialet.

Onsdag kom det frem, at det for politiet stadig er for tidligt at tale om sigtelser, da det stadig skal slås fast, om der er tale om en forbrydelse eller ej.

Det blev også meldt ud, at ingen af de involverede er udelukket fra retsforfølgelse - hverken de to, der var ansvarlige for at kontrollere våbenet, eller Alec Baldwin, som trykkede på aftrækkeren.

Spørgsmålet om, hvordan kuglen endte i pistolen på filmsettet, står endnu ubesvaret.

Sponsoreret indhold