"Rust"-skuespiller var bange før ulykke: Føltes livsfarligt og urrealistisk

Ian A. Hudson havde færdiggjort sine optagelser til filmen. Han karakter blev dræbt i en skudduel, hvilket nu - efter ulykken - løber ham koldt ned ad ryggen.

Ian A. Hudson havde færdiggjort sine optagelser til filmen. Han karakter blev dræbt i en skudduel, hvilket nu - efter ulykken - løber ham koldt ned ad ryggen.

Foto: MEGA, Instagram

En af Alec Baldwins skuespillerkollegaer fortæller nu, at arbejdet på ”Rust”-filmoptagelserne fyldte ham med frygt.

Westernfilmen havde flere skudscener, og torsdag gik det fuldstændigt galt, da to personer – instruktøren Joel Souza og filmfotograf Halyna Hutchins – blev ramt af skud fra Hollywoodstjernen Alec Baldwins rekvisitrevolver.

Sidstnævnte mistede livet, mens hun passede sit arbejde bag kameraet.

Kunne mærke krudtet

Ian A. Hudson, som havde rollen som forbryder i filmen, færdiggjorde sine optagelser den 8. oktober. I de sidste scener blev hans karakter skudt under en duel, og nu indrømmer skuespilleren, at han var urolig ved hele situationen.

- Alle på kameraholdet var beskyttet af skærme, og kameraet stod bag et skjold. Det fik mig til at tvivle på at skulle befinde mig foran kameraet mellem al den ild, siger han til TMZ.

Når skuddene blev affyret, kunne han tilmed mærke at det løse krudt ramte ham, ligesom han kunne mærke trykket fra pistolerne.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Kort efter ulykken blev den dybt chokerede Alec Baldwin, 63, set uden for kulisserne. (Foto: Ritzau Scanpix)

Kort efter ulykken blev den dybt chokerede Alec Baldwin, 63, set uden for kulisserne.
(Foto: Ritzau Scanpix)

- At affyre ethvert form for projektil er skrækindjagende i sig selv, og at være blevet skudt på flere gange og fake min død for kameraet var en øjenåbner for mig på alle de forkerte måder. Det var livsfarligt. Det føltes for urrealistisk, siger han.

Den usikkerhed blev desuden drøftet spillerne imellem, siger han.

- Det var virkeligt stærkt. Jeg talte med mine medspillere efterfølgende, og vi blev enige om, at det føltes meget intenst, meget skræmmende og ægte.

Skuespilleren har ligeledes lavet en hyldest til den afdøde fotograf: 

Det var især sikkerheden på settet, når der blev håndteret våben eller affyret skud i scenerne, der bekymrede ham.

- Brandon Lee døde i 1993, og den samtale kom op et par gange undervejs imellem mig og mine kolleger. Vi producerer det her på den samme måde, som de gjorde for 30 år siden.

Nervøs for at sige noget

Tidligere har en elektriker på settet fortalt, hvordan ulykken skyldtes "uagtsomhed og uprofessionalisme" på optagelserne, og den fornemmelse bekræfter Hudson.

Han havde nemlig den opfattelse af at våbeninspektøren på filmen, Hannah Gutierrez-Reed, havde for travlt.

Han følte dog aldrig, at det var passende at påpege niveauet af sikkerhed, der virkede bekymrende.

- Som ny skuespiller har jeg ikke haft lyst til at skabe problemer. Jeg vil bare gøre det så godt, som jeg kan. Jeg sagde ikke noget om det.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Det var her, ved Bonanza Creek Range i New Mexico, den tragiske \

Det var her, ved Bonanza Creek Range i New Mexico, den tragiske "Rust"-ulykke skete.
(Foto: MEGA)

Ifølge retsdokumenter fik skuespiller Alec Baldwin udleveret revolveren af en assisterende instruktør med forsikring om, at den var ufarlig.

Det fremgår ikke af disse, hvor mange skud der blev affyret. Ifølge en fagforening i Hollywood var der tale om et enkelt skarpt skud, der tog livet af den 42-årige fotograf.

Ingen er blevet sigtet, men ulykken har gjort, at optagelserne øjeblikkeligt er blevet standset.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close