Kendte4. august 2020

Medie: Khloé Kardashian og Tristan Thompson ER sammen igen

En kilde bekræfter, at de to eks'er er sammen igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega263803_004_0.jpg
 Foto: MEGA

Over foråret og sommeren har rygterne floreret om, at Khloé Kardashian og Tristan Thompson atter danner par.

Det skulle angiveligt have været under corona-lockdown, at de to har fundet melodien igen, og nu løfter en kilde sløret for deres parforholdsstatus.

- Hun elsker at have ham i nærheden. Han har det bedste forhold til True, røber kilden til People.

- Og han har også været fantastisk mod Khloé. De er i den grad sammen, og Khloé er overlykkelig, lyder det fra insideren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 29-årige basketballspiller rykkede ind hos sin 36-årige eks under lockdown. Parret har sammen datteren True på to år.

- De har levet i en slags bobbel, og Khloé nyder det, fortæller kilden.

Nu er verden dog så småt ved at åbne op, og når Thompson skal tilbage til Cleveland, hvor hans hold hører til, er der chance for, at fortiden atter kan gentage sig:

- Hun håber, at Tristan har ændret sig, så de kan fortsætte med at være sammen som en familie, lyder det håbefuldt fra kilden.

Sponsoreret indhold