Kendte15. juli 2020

Nu er det afgjort: Derfor døde Naya Rivera

Naya Rivera, der onsdag forsvandt på en sø i Californien, blev mandag fundet og dødsårsagen er nu konstateret
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En obduktion af Naya Riveras lig viser, at hun døde i en drukneulykke.

Ulykken fandt sted onsdag, da Naya Rivera forsvandt på søen Lake Piru, som hun var taget ud for at sejle på med sin 4-årige søn.

Samme obduktion viser desuden, at Naya Rivera hverken havde alkohol eller narkotika i blodet, ligesom der heller ikke er tegn på andre skader i forbindelse med hendes død.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega688499_018.jpg
 Foto: MEGA

Naya Riveras dødsårsag var en drukneulykke. (Foto: MEGA)

- Der er intet, der ud fra undersøgelsen tyder på at stoffer eller alkohol spillede nogen rolle i den afdødes død, men prøver vil blive forelagt til en toksikologitestning, lyder det fra sheriffen i Ventura County i en pressemeddelelse - det område, hvor Naya Rivera forsvandt.

Mandag kunne efterforskerne fortælle, at de mener, Naya Rivera døde i et tragisk forsøg på at redde sig selv og sin søn, efter den båd, de havde badet fra, var drevet væk fra dem grundet strømme i søen.

På tragisk vis formåede "Glee"-skuespilleren kun at redde sin søn, Josey, men altså ikke sig selv.

- Vi ved efter at have talt med hendes søn, at han og Naya svømmede sammen i søen på et tidspunkt under deres tur. Det var på det her tidspunkt, at hendes søn beskriver at være blevet hjulpet op i båden af Naya, der skubbede ham op på dækket bagfra, forklarer sheriffen, Bill Ayub.

Josey blev fundet på båden cirka tre timer, efter de sammen var sejlet ud på søen. Her drev han rundt alene - angiveligt sovende. Han fortalte senere politiet, at moderen var hoppet i vandet og ikke kommet op igen.

Nayra Rivera fik sit gennembrud i rollen som cheerleaderen Santana Lopez i Ryan Murphy-serien "Glee".

Serien var et stort, kommercielt hit og kørte fra 2009-2015 over seks sæsoner.

Sponsoreret indhold