Reality5. juni 2020

”Paradise Hotel”-par holder endnu: Simone elsker Philip mere for hver dag

Tilbage i 2017 deltog både humørsprederen Philip May og den blonde babe Simone Hvenegaard i den 13’ende sæson af TV3 succesen ”Paradise Hotel”. Her løb Simone med både sejren og kærligheden og trods op- og nedture elsker Simone i dag sin Philip mere for hver dag der går
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190328_wen_-_tv3_106.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Gammel kærlighed ruster aldrig lyder ordsproget.

Om end der for realityparret har været en del problemer i paradis, siden de fandt sammen første gang tilbage i 2017, da de begge deltog i”Paradise Hotel”.

For ikke nok med at Simone Hvenegaard var så heldig at løbe med den store pengepræmie, som hun delte med sin partner Anders Schultz, så løb hun også med kærligheden.

Men i første omgang var kærligheden kort, da de to allerede i slutningen af 2017 gik hver til sit, selvom de få måneder forinden var flyttet sammen i Simones nye lejlighed.

Måske også derfor, at bruddet kun var kortvarigt, da de begge kunne bekræfte i februar 2018, at de var sammen igen.

Kun et års tid holdt det ved, da de begge igen i april 2019 offentliggjorde, at det var officielt slut med kærligheden. Igen kunne de to dog ikke helt holde fingrene eller følelserne for hinanden, og Simone og Philip har nu dannet par igen siden december sidste år.

”Paradise”-baben nåede dog i den tid, de to var fra hinanden at deltage i TV3-programmet ”For Lækker til Love”, hvor hun blandt andet var på date med Teitur, der også har været med i ”Paradise Hotel”.

https://imgix.seoghoer.dk/201_reality_awards_2020_priser_fest_2sl2481.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Til Realityawards i januar kunne det godt se ud som om, at Philip ingen problemer har haft med, at Teitur nåede at date Simone, inden de to fandt endeligt sammen igen. Foto: Søren Lamberth

I dag er der dog intet andet end kærlighed og amoriner i luften. Det afslører Simone i en Q&A på sin Instagram profil, hvor nogle af hendes følgere har spurgt ind til, hvordan det går mellem hende og Philip.

- Det kunne ikke være bedre! Vi er vokset sammen og kærligheden bliver kun større for hver dag, skriver hun som svar efterfulgt af en masse smileys med hjerter omkring sig.

Og da hun bliver spurgt, hvad hun synes, der er det bedste ved Philip, svarer hun:

- Han er omsorgsfuld, positivt sind og hans hjerte af guld.

Det lyder altså til, at tingene endelig går præcis som de skal for de to turtelduer, og Simone er da heller ikke bleg for, at det er Philip, der skal være far til hendes børn.

- Vi skal helt sikkert have børn på et tidspunkt! Vil gerne have en mini May, skriver hun.

Sponsoreret indhold