Kendte22. august 2019

Larsen var klar til at dø: Havde planlagt alt

Lars Larsen nåede at forene sit elskede firma med sønnen før sin død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lars_larsen_1_0.jpg
 (Foto: René Schütze)

I 40 år nåede Lars Larsen at passe og pleje Jysk, så det voksede sig op fra en lille dansk biks til en verdensomspændende kæde med butikker i 52 lande.

Men med de mange butikker og den enorme formue på adskillige milliarder følger der også et stort ansvar, som dynekongen selv kunne bestemme sin arvtager til, når han ikke selv skulle være her længere.

Den plan rumsterede i Lars Larsens hoved allerede 10 år før sin død, og han brugte syv år på at udforme det testamente, som nu træder i kraft.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lars_larsen_3_0.jpg
 (Foto: Lars Aarø (Pressegruppen Fokus)))

I et godt gemt kælderrum under hovedkvarteret gemte Lars Larsens kone, "Kris", minder fra forretningens fortid. (Foto: Lars Aarø (Pressegruppen Fokus)))

Efter arbejdet med sine ønsker fortalte han offentligt om tankerne.

larsen Lod søn overtage

– I mit 7-årige testamentearbejde er der taget hensyn til alt, lød det selvsikkert i et interview med Berlingske.

Tanken var dengang, at Larsens livsværk ikke skulle styres af sønnen Jacob Brunsborg, som ellers havde engageret sig i faderens virksomhed, i modsætning til sin søster, Mette.

– Jeg har set nok elendigheder omkring de gamle systemer, hvor det altid er den førstefødte, der skal overtage en virksomhed.

– Og det ville da være meget mærkeligt, hvis det lige skulle være den bedste. Så for at forsvare min virksomhed og gøre den bedre og bedre, så står der også, at en fondsbestyrelse med forretningsfolk skal sørge for, at det er de bedste, der sidder på de forskellige poster uden hensyn til familierelationer, sagde Larsen for tre år siden og oprettede Jysk-Fonden.

Men da den fremskredne leverkræft havde gjort sit indtog og blev opdaget af lægerne for få måneder siden, lød der nye og mildere toner fra sengetøjshandleren til sin søn.

Fra den ene dag til den anden overtog den 47-årige søn i juni tøjlerne i Lars Larsen Group, der ejer Jysk og Larsens andre firmaer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jacob_brunsborg.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Så snart Lars Larsen fandt ud af, at han havde få måneder tilbage at leve i, satte han sønnen Jacob Brunsborg, 47, ind på pladsen som bestyrelsesformand i Lars Larsen Group. (Foto: Jesper Sunesen)

Firmaet arver mest

At sønnen har sat sig i formandsstolen betyder dog ikke, at Larsens oprindelige testamente er ændret drastisk. Her er det faktisk planen, at Jysk-Fonden skal arve langt mere end forretningsmandens egne efterladte.

– Jysk er også mit barn. Den skal også have sin del af arven. Og den får langt den største del. Det er i fuld forståelse med mine to børn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lars_larsen_2_0.jpg
 (Foto: Klaus Møller)

Det var en stolt far til sit "tredje barn", Jysk, der kunne kalde sig ridder af Dannebrog og kongelig hofleverandør. Den arv skal næste generation nu passe på. (Foto: Klaus Møller)

– De skal nok få, så de lever godt, det er der ingen problemer i. Men de skal acceptere, at det først og fremmest er Jysk, der skal bruge økonomien, sagde Lars Larsen.

Går det godt for Jysk i fremtiden, bliver det heller ikke børnene, der først og fremmest kommer til at få glæde af det.

Eventuelt overskud i fonden, der driver butikkerne, skal gives videre til almennyttige formål – særligt handicapidræt skal tilgodeses, besluttede Lars Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lars_larsen_4_0.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Idrætsglade Larsen har gennem tiden postet masser af penge i golf og den lokale fodboldklub, Silkeborg IF. Også dansk handicapidræt har været tilgodeset og bliver det også, hvis Jysk fortsætter med at tjene penge efter ejerens død. (Foto: Niels S. Andersen)

Læs meget mere om Larsens liv i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold