Hollywood1. februar 2018

Katherine Heigl skal spille med i "Suits"

Den tidligere "Greys Hvide Verden"-stjerne er nu at finde på rollelisten til hit-serien "Suits"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.8860246ae.jpg
 Foto: All Over Press

Når ottende sæson af "Suits" ruller over skærmen, bliver det med en velkendt ansigt på rollelisten.

Katherine Heigl, 39, der tidligere har spillet med i hitserier som "Rosswell" og "Greys Hvide Verden", skal nemlig spille med i ottende sæson af "Suits". Det skriver Variety.

Det er TV-kanalen USA Network, der står bag "Suits", der har annoceret, at de har gaflet Katherine Heigl til "Suits".

Heigl skal spille karakteren Samantha Wheeler, en ny partner hos Pearson Specter Litt, som vil skabe røre i andedammen hos advokatfirmaet. I ottende sæson skal hun spille sammen med Gabriel Macht, Sarah Rafferty, Rick Hoffman og Dulé Hill, der også er ny på rollelisten.

Indspilningerne til den nye sæson begynder i april i Toronto, Canada.

- At være med i "Suits" var den perfekte organiske måde ikke kun at arbejde med en executive producer, som jeg beundrer, men også være en del af et show og et cast, som jeg er kæmpe fan af, udtaler Heigl i en pressemeddelelse.

- Jeg har set "Suits" fra starten af og føler mig utroligt heldig over at være det nyeste medlem af Pearson Specter Litt-familien, tilføjer Heigl.

Katherine Heigl vandt i 2007 en Emmy for sin rolle som Izzie Stevens i "Greys Hvide Verden", ligesom hun to gange har været nomieret til en Golden Globe Award for samme rolle.

I november kom det frem, at Meghan Markle officielt droppede sin rolle i "Suits" - højst sandsynligt fordi en forlovelse med britiske prins Harry dengang var på trapperne.

Det amerikanske ugeblad Us Weekly kunne dengang bekræfte, at Meghan Markle sammen med kollegaen Patrick J. Adams efter syvende sæson ikke ville vende tilbage til "Suits".

Tidligere havde både britiske og amerikanske medier spekuleret i, at Meghan Markle ikke ville forny sin kontrakt på grund af en eventuel royal forlovelse. Nu er det så officielt, at hun ikke vil fortsætte med "Suits", og kort efter blev en forlovelse mellem Meghan Markle og prins Harry da også annonceret.

Det er ikke første gang, Meghan Markle lukker for et kapitel i sit arbejdsliv. Tilbage i april lukkede hun ned for sin blog The Tig.

Sponsoreret indhold