88-årig undgår at blive voldtaget - ved at sige præcis tre ord
Amerikanske Helen Reynolds oplevede forleden et sandt mareridt i sit eget hjem.
En fremmed mand brød ind i den 88-årige kvindes lejlighed i Parkesburg, Pennsylvania. Og Helen Reynolds var ikke i tvivl om, hvad mandens hensigt var: At voldtage hende.
Han bandt således hendes hænder med gaffatape – og tog både hendes og sine egne underbukser af. Men før den ukendte gerningsmand nåede at voldtage Helen Reynolds, fik den ældre kvinde en idé, der formentlig er årsag til, at gerningsmanden ikke endte med at fuldbyrde voldtægten.
Stjerne forsvarer klamme-Cosby: Kvinderne var ikke værd at voldtage
Helen Reynolds fortæller til det amerikanske medie 6ABC, at tre simple ord – ”I have HIV” – formentlig reddede hende.
- Jeg fortalte ham ”Okay det er sådan her. Du kan ligeså godt kende sandheden”, fortalte jeg. “Jeg har HIV, og min mand døde af det”, fortalte Helen Reynolds ifølge det amerikanske medie.
Historien var en løgn – men historien gjorde dét, den skulle: Den skræmte voldtægtsmanden, som afbrød sit voldtægtsforsøg.
- Da jeg fortalte det, forlod han soveværelset. Det er sætningen, der reddede mit liv, fortæller Helen Reynolds til det amerikanske medie.
Mand valgte at snooze, da vækkeuret ringede – og reddede sit liv
Seer spottede noget ’mystisk’ og reddede dermed denne TV-værts liv
Området, hvor Helen Reynolds bor, har den seneste tid været ramt af flere indbruds- og voldtægtsforsøg. I ét tilfælde blev en 72-årig kvinde overfaldet i sit hjem og lukket inde i et skab. Her sad hun i fire dage, før at hun blev fundet.
Indtil videre er det ikke lykkedes politiet at anholde nogen i sagen.