Hollywood7. november 2015

Justin Biebers svære tid: Jeg ville droppe musikken

Justin Bieber afslører, at han var ved at droppe musikken, da det så allermest sort ud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/justin-bieber-afsloerer-jeg-var-ved-at-droppe-musikken.jpg
 All Over

Det er ingen hemmelighed, at Justin Bieber har været ude i en del problemer og har udvist en adfærd, som har givet ham et dårligt ry hos mange. Til at begynde med var han egentlig ret ligeglad - og det var faktisk det, der førte til hans overvejelser om helt at droppe sin musikkarriere.

- I en periode var jeg bare i mit eget hoved, og jeg ville bare droppe det hele. Men jeg vidste, at det var den lette udvej. Jeg ved, at jeg er skabt til det her, fortæller Justin Bieber ærligt i et interview med The Telegraph.

Tankerne dukke op hos popstjernen på det tidspunkt, hvor han oplevede, at tingene var lidt ude af kontrol. Han forklarer selv, at andres opfattelse af ham var det, der startede det hele.

- Jeg blev så involveret i "mig, mig, mig" - fordi jeg var ung, og folk hele tiden fortalte mig, at jeg var fantastisk. Og jeg begyndte at tro på det. Så jeg troede på hypen og opførte mig på en bestemt måde, og jeg stolede ikke på folk, fordi de havde brudt min tillid før, forklarer Justin Bieber og fortsætter:

- Jeg kunne mærke folks energi, og jeg var også ret ligeglad. Jeg var pisseligeglad med, om nogen kunne lide mig eller ej. Og det var der, det gik galt.

Justin Biebers mange grænsesøgende (og -overskridende) handlinger fik ham efter eget udsagn til at fremstå som en realitystjerne i stedet for en popmusiker, og han styrkede selv den opfattelse.

- Jeg gav dem bare ammunition, og de kørte det op, og jeg kørte det op, og jeg var ligeglad. Jeg opførte mig bare ... som en nar, lidt, fortæller stjernen.

Med sit nye album vil Justin Bieber dog gerne vise, at han har ændret sig til at være et mere modent menneske, og de singler, vi indtil videre har fået lov at høre fra "Purpose", har også fået en fantastisk modtagelse.

- Der er så meget, jeg skal arbejde på. Jeg har stadig dage, hvor jeg er deprimeret og oprevet. Men jeg ved, at jeg ikke er derm hvor jeg plejede at være. Så det holder mig motiveret. Jeg er ikke der, hvor jeg gerne vil være - men i det mindste er jeg ikke, hvor jeg plejede at være, siger Justin Bieber.

Det kan sangeren have ret i. Fornylig har han fået kritik for både at skride midt i sin egen koncert og at kritisere sine fans.

Her kan du læse mere om albummet "Purpose", der udkommer den 13. november.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold