Kendte16. september 2022

Derfor er Caroline Fleming forsvundet fra rampelyset

Den tidligere baronesse kæmper for sin hjertesag, men savner ikke at være i fokus på den røde løber
Caroline Fleming fokuserer nu på sine børn og holder sit privatliv privat, slog hun fast på den røde løber.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Siden Caroline Fleming for lidt over et år siden annoncerede, at hun trak stikket som offentlig person, er det ikke meget, vi har set til den tidligere baronesse.

Derfor var det da også en særsyn, at Fleming dukkede op på den røde løber til ELLE Awards i Bella Arena fredag aften.

Den tidligere tv-personlighed poserede glad for kameraerne, og selv om hun sammen med kendisagent Elisa Lykke forsøgte at snige sig uden om den fremmødte presse, fik SE og HØR alligevel tiltusket sig til at stille hende et par spørgsmål.

– Jeg passer mine dejlige børn, bliver klogere på mental wellbeing, svarer hun på spørgsmålet om, hvad hun nu bruger sin tid på.

Når Fleming en sjælden gang giver lyd fra sig på sin Instagram, er det for at tale om adhd, som både hun og sønnen Nicholas er blevet diagnosticeret med.

– Det er noget, der står mit hjerte meget nært, fordi min søn blev diagnosticeret, og så blev jeg selv diagnosticeret senere. Så det er et meget spændende og vigtigt område og et område, hvor jeg gerne vil blive dygtigere, således at jeg kan hjælpe flere mennesker. For vi bor i et land, hvor det kan være lidt op ad bakke, slår hun fast.

Caroline Fleming understreger, at hun på ingen måde savner rampelyset og den meget medieomtale, det medfører.

– Jeg elsker at leve et stille og privat liv. Jeg synes, det er så vidunderligt, kvidrer hun, før hun smutter videre til modefesten, inden man kan nå at sige "Valdemars Slot".

Sponsoreret indhold