Krig mellem Caroline og Duddi: Kanonen kørt i stilling

Næsten 350 års danmarkshistorie bliver spredt for alle vinde, når auktionshuset Bruun Rasmussen senere på måneden svinger hammeren.
I første omgang kan der bydes på 91 emner, der samlet vurderes til at være over syv millioner kroner værd.
Og sex har åbenbart fyldt en del på Valdemars Slot.

I låget har en kunstmaler – formentlig den berømte Eckersberg – foreviget et samleje mellem et ukendt par på hvide silkelagner.
Pornoskrinet vurderes til at være mellem 600.000 og 800.000 kroner værd.
Tilhører Alexander
Der er nøgne damer på flere af de malerier, der sælges på auktionen.

Blandt andet et af de tre gratier.
Værket er vurderet til at kunne sælges for op imod 30.000 kr.
Også salg af lysekroner, sølvbestik, tæpper, møbler, kanoner, pistoler, porcelæn og pynt skal bidrage til, at Carolines 18-årige søn Alexander Fleming får penge ind på kontoen.

Indboet er nemlig Alexanders, mens slottet efter et salg tidligere på året tilhører Caroline Flemings 43-årige lillesøster Louise “Duddi” Albinus.
Duddi vil sammen med sin mand Nikolaj Albinus forsøge at skabe en levevej ud af det historiske Valdemars Slot, så det også i fremtiden tilhører Iuel-Brockdorff-slægten.
Nægtede at skrive under
Caroline Fleming, som i denne uge fylder 47 år, og søsteren Duddi blev uvenner, da Caroline nægtede at underskrive 2020-regnskabet for slottet, som Duddi og hendes mand havde haft det driftsmæssige ansvar for siden 2019.

Søstrene, som mistede baronessetitlerne, da de giftede sig borgerligt, ejer hver halvdelen af VALDEMARS SLOT GODS A/S, som nu står til at blive tvangsopløst.
Da Duddi tidligere på året købte Valdemars Slot af VALDEMARS SLOT GODS A/S, måtte hun betale 110,8 mio. kr. for slot, tilhørende ejendomme, slot, skov og landbrugsjord.

Kan knække gashalsen
Købet kan dog ende som en økonomisk katastrofe for Duddi.
Valdemars Slot fik nemlig installeret naturgasfyr inden striden mellem de to søstre begyndte.

Og da prisen på naturgas det seneste år er steget med 400-500 procent kan det, når vinteren indfinder sig, komme til at koste en formue at varme den mere end 6.000 kvm store hovedbygning op.
SE og HØR har været i kontakt med Duddi for at høre, om hun agter at byde på de genstande, som nu sælges hos Bruun Rasmussen.
– Ingen kommentarer. Jeg ønsker ikke at udtale mig om den sag, er meldingen.

Duddi ønsker heller ikke at fortælle, hvad hun og ægtefællen Nikolaj Albinus foretager sig for at få forretningen Valdemars Slot på skinner igen.
Givet er det, at det gør ondt på Duddi, at Caroline nu gør alvor af sine planer om at sælge de ejendele, som Iuel-slægten gennem flere århundreder har samlet.
Før havde de to kvinder et slot i ligeligt sameje – nu vil Caroline score kassen på Eckersbergs samleje.
