Kendte 25. april 2022

Familiestrid ødelagde slottet: Derfor nægtede Caroline at underskrive regnskabet

TV-baronessen Caroline Fleming mistænkte sin familie for at bruge slottets økonomi til personlige formål. Nu er det solgt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Caroline Fleming har gennem flere år kæmpet med næb og klør for at holde slottet på familiens hænder. Sidste år satte hun dog alt over styr, da hun nægtede at underskrive årsregnskaberne for firmaet, der bestyrer familiens slot, Valdemars Slot Gods A/S, som dengang blev drevet af hendes søster Louise og svogeren Nikolaj Albinus.

Dermed blev selskabet efter reglerne tvangsopløst, og det betyder, at søsteren og svogeren fratrådte firmaet, ligesom resten af bestyrelsen ifølge selskabsregistrene også udtrådte.

Dermed sluttede en årelang strid på slottet, hvor der havde været skiftende ejere og skiftende ideer om, hvad fremtiden skulle bringe.

Berlingske Tidende kunne kort efter berette om en ny strid med en Caroline Fleming, der nægtede at underskrive det regnskab, hendes søster og svoger stod bag, og dengang var der håb i familien.

- Vi er selvfølgelig kede af den her situation, men jeg føler mig overbevist om, at det er noget, vi skal - og kan - løse internt i familien, skrev Nikolaj Albinus således i en sms til Berlingske.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Dan Mariegaard)

Striden mellem Caroline Fleming og hendes søster er afgjort, men er stridsøksen begravet? (Foto: Aller Media)

Men tilsyneladende nåede man ikke til enighed, inden Erhvervsstyrelsen skred til handling og begærede firmaet for tvangsopløst.

Angiveligt mistænkte Caroline Fleming sine familiemedlemmer for at bruge slottets økonomi til personlige formål. Det betød, at det oprindelige regnskab blev trukket tilbage, hvorefter der blev fundet en fejl, der betød, at overskuddet blev vendt til et underskud, og siden da ville Caroline ikke underskrive et nyt regnskab.

Pernille Bisgaard, der er en af landets fremmeste konkursadvokater, vurderede dengang, at en mulig katastrofe ventede i horisonten.

- Hvis selskabet går konkurs, kan det blive nødvendigt at sælge slottet, sagde hun til Berlingske.

Nu er slottet solgt, men det er på mirakuløs vis stadig i slægten Iuel-Brockdorffs eje, som det har været det siden 1667. Det er nemlig Caroline Flemings søster Louise ”Duddi” Albinus, som har købt det.

 

Sponsoreret indhold