Krimi29. december 2021

Undslap forældrenes fangenskab: Et rent helvede

For tre år siden lykkedes det en ung pige at flygte fra sine forældres hjem for at redde sig selv og sine 12 søskende fra et rædselsregime
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I et hus i en lille by i Californien åbner en person et vindue og sniger sig ud. Det er en lille, usikker pige, som går først den ene vej, så vender hun om – hun tøver – men så begynder hun at løbe. I hånden knuger hun en gammel telefon.

Takket være pigen blev hun sammen med sine 12 søskende i januar 2019 reddet fra huset i Perris i Californien. Her havde deres forældre holdt dem indespærret og mishandlet dem i årevis.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fangenskab.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Tilstanden hos børnene var så alvorlig, at deres muskelmasse nærmest ikke eksisterede. Den 29-årige kvinde vejede bare 37 kilo, da hun blev reddet. (Foto: Ritzau Scanpix)

Og nu tre år efter den skæbnesvangre tidlige morgen fortæller pigen – Jordan Turpin – om den aften, hvor det lykkedes hende at flygte fra huset og søge hjælp hos politiet. Jordan frygtede for sin egen og sine søskendes sikkerhed, og det fik hende til at flygte.

Aldrig ude

Hun havde ellers altid været isoleret, og hun havde derfor aldrig talt med en fremmed før.

– Det var min eneste chance. Hvis der skete noget med mig, så ville jeg i det mindste dø, mens jeg forsøgte at få os ud, siger den i dag unge kvinde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fangenskab_2.jpg
 (Foto: MEGA)

David Turpin blev idømt fængsel på livstid med muligheden for prøveløsladelse efter 22 år. (Foto: MEGA)

Før sin flugt lykkedes det den på tidspunktet 17-årige pige, der var så tynd, at hun lignede en 10-årig, at skaffe en gammel telefon, som ikke kunne bruges til andet end at ringe 911.

– Hele min krop rystede, og da jeg holdt telefonen … kan jeg huske, at jeg ikke kunne ringe 911. Jeg kunne ikke få min tommelfinger til at trykke på knapperne, fordi jeg rystede så meget.

Alligevel lykkedes det den unge pige at ringe op. Men hun kæmpede med at forklare sig. Ordforrådet rakte ikke. Hun anede ikke, hvad familiens adresse var. Hun sagde nogle tal, uvidende om at det ikke var adressen.

– Jeg havde vitterlig aldrig talt med nogen over telefonen før.

Det lykkedes alligevel alarmcentralen at finde Jordan Turpin ved hjælp af telefonens gps, og en politibil blev sendt til stedet. Den unge pige fik besked på at vente ved et stopskilt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fangenskab_1.jpg
 (Foto: MEGA)

– Jeg er ked af alt, jeg har udsat mine børn for. Jeg elsker dem så meget ... Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan se dem og kramme dem og fortælle dem, hvor ked af det jer er, sagde Louise Turpin i retten. (Foto: MEGA)

– Jeg var så bange i det øjeblik. Jeg stod PÅ vejen, fordi jeg ikke vidste, hvad et fortov var. Man skal åbenbart være på fortovet, men det vidste jeg ikke, fordi jeg havde aldrig været derude, siger hun.

Jordan var bange for, at hendes forældre ville vågne og opdage, at hun var væk.

– De ville være ligeglade med, at politiet var på vej. De ville bare dræbe mig på stedet.

Efter et kvarter ankom politibetjenten Anthony Colace. Også han fortæller nu om den uhyggelige aften.

Billeder af rædslerne

Han troede til at starte med ikke på den unge piges historie, før hun viste ham billeder af sine søstre, der var lænket til deres senge.

– De så meget triste og underernærede ud. De var blege. Da jeg så det billede, var jeg ikke i tvivl, mindes betjenten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fangenskab_3.jpg
 (Foto: MEGA)

I retten, hvor David og Louise Turpin sad på anklagebænken, kom det frem, hvordan børnene i dette hus blev udsat for slag og kvælning og kun var i bad én gang om året i rædselshuset. (Foto: MEGA)

Han lagde også mærke til, at Jordan ikke kendte normale ord som ”blå mærker”, og hans kropskamera fra den aften afslører, at Jordan heller ikke kendte ordet ”skader”. Ligesom hun ikke kunne stave sit eget mellemnavn, Elizabeth.

Dagen efter tog flere betjente på besøg i huset. Og her blev alle deres værste antagelser bekræftet.

Forældrene åbnede døren. Louise Turpin virkede forbavset og overrasket over, at politiet bankede på hendes dør. Og hun virkede uforstående over for, at der skulle være et problem i forhold til børnenes tilstand.

Ren mishandling

De fandt et hus fyldt med afføring, gammelt skrald og mug; enhver overflade var dækket af skrald. Børnene blev fundet helt stille siddende i deres snavsede senge – slatne, dækket i snavs og deres arme dækket af blå mærker.

Et barn blev fundet med sine håndled og ankler lænket til sengen; sådan havde han ligget i uger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fangenskab_4.jpg
 (Foto: MEGA)

“Mommy loves you”, står der på blusen, men der var ikke meget kærlighed at finde i familiens hus. (Foto: MEGA)

Den dag blev samtlige børn, der var mellem to og 29 år, reddet. Og i dag afsoner begge forældre en livstidsdom.

– Jeg kender det som helvede, sagde den ældste af børnene, Jennifer Turpin, i interviewet.

I februar 2019 erkendte forældrene sig skyldige i tortur og årevis af mishandling.

Sponsoreret indhold