Krimi 28. september 2021

TV-stjerne blander sig i jagten på Brian Laundrie: Påstår at have et vigtigt spor

Den særdeles excentriske tv-personlighed, Dog the Bounty Hunter, er gået ind i sagen om Gabby Petitos forlovede Brian Laundrie, der stadig er forsvundet
Foto: MEGA, Instagram

Duane Chapman, kendt på tv som Dog the Bounty Hunter, mener, at han har optagelser af familien Laundrie, der ankommer på en camingplads i Florida, men siden forlader den – uden deres søn Brian.

Hvilket minder utroligt meget om netop den 23-åriges hjemkomst i starten af denne måned, hvor han kom hjem til forældrene i North Port – uden sin forlovede, Gabby Petito, der siden blev fundet død i Wyoming.

Mandag lød beskeden fra Chapman, at Brian skulle have opholdt sig sammen med sine forældre på Fort De Soto Park, tæt på ST. Petersburg, 120 kilometer fra deres hjem.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Foto: Google Maps

Ifølge flere tips har familien Laudrie opholdt sig på campingpladsen i starten af september, hvorefter forældrene forlod stedet alene den sidste gang, de var der. (Foto: Google Maps)

Det skulle de ifølge ham have gjort i dagene efter Gabby Petitos forsvinden – nærmere den 1. til 3. september og igen mellem den 6. og 8.

- De blev registreret, kørte gennem porten. Og de er på kameraerne. De var der, lyder hans forklaring til Fox News.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Barsk natur

Indtil videre har eftersøgningen foregået omkring Carlton Reserve – et sumpet område med talrige alligatorer – kun 20 kilometer nord for Laundrie-familiens adresse.

- Det vi hører, er, at to personer forlad området (Fort De Soto Park red.) den 8. september, fortæller Chapman, før han fortsætter:

- Tre personer ankom den 6. Så jeg er sikker på, han har været her.  

Artiklen fortsætter under billedet: 

Foto: Google Maps

Campingområdet Fort De Soto Park ligger lidt over en times kørsel fra North Port, hvor familien til daglig bor. (Foto: Google Maps)

Over 1000 tips

Politiet og FBI-efterforskerne følger nu ifølge Daily Mail sporet fra tv-stjernen og hans medtippere, hvoraf den førstnævnte i hvert fald må siges at have erfaring udi at finde frem til efterlyste personer.

I hele otte sæsoner af eget program har Duane sammen med sin familie arbejdet som dusørjæger. Showet sluttede i 2019, da hans hustru, Beth Chapman, døde af cancer.

Dog the Bounty Hunter påstår desuden, at han har modtaget over 1000 henvendelser fra privatpersoner.

Endnu fastholder Brian Laundries forældre, at de ingen idé har om sønnens opholdssted.

En menneskejagt stort set uden sidestykke har siden den 17. september været i fuld gang. Her blev Brian nemlig meldt savnet af sine forældre, blot et par dage efter, politiet begyndte at kalde ham for en ”person of interest” – eller altså en person med særlig interesse for politiet.

Inden da ønskede han ikke at samarbejde med myndighederne, der på daværende tidspunkt forsøgte at finde frem til Gabby, som han var vendt hjem til Florida uden.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Foto: Instagram, Gabby Petito

Brian var en habil hiker, men det er dog svært at overleve flere dage i den barske natur omkring sumpområder i Carlton.
(Foto: Instagram, Gabby Petito)

De to havde været på en længere bilrejse tværs over USA i deres ombyggede varevogn.

Den 19. september blev liget af Gabby Petito fundet ved Pread Creek Campground i Wyoming.   

Sponsoreret indhold