Krimi14. september 2021

22-årig youtuber forsvundet efter roadtrip: Kæresten nægter at tale

Familien savner den unge New Yorker og frygter nu det værste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bil3.png
 Foto: YouTube, Instagram; gabspetito

Gabrielle – eller bare Gabby – Petito kunne se frem til sit livs eventyr, da hun sammen med kæresten begav sig ud på en køretur tværs over USA. De ville kaste sig ud i den ultimative minimalistiske "van life" på landevejene.

Men da kæresten Brian Laundrie lørdag vendte hjem uden den 22-årige kivnde, slog Gabbys mor, Nichole Schmidt, alarm hos politiet.

Samtidig beder hun indtrængende offentligheden om hjælp til at opklare mysteriet om den forsvundne datter.

Halvdelen af Gabbys foreløbige bilferie med kæresten kan ses, da parret ivrigt vloggede undervejs på vej ud på deres nye nomadetilværelse – turen blev dokumenteret på både Instagram og Youtube:

Brian og Gabrielle boede i deres ombyggede varevogn, mens de rejste mellem naturskønne områder og nationalparker. Den er politiet nu i færd med at undersøge for spor på en eventuel forbrydelse

Brian Laundrie er nemlig siden vendt hjem til Florida – men uden sin kæreste.

Taler ikke med politiet

I mellemtiden er han på ingen måde villig til at samarbejde med efterforskerne, lader det til. Ifølge Daily Mail har hans forældre indtil videre nægtet af lade politiet afhøre ham.

- Han er endnu ikke forpligtet til at tale med os – og det har han heller ikke. Vi ved endnu ikke, om der er sket en forbrydelse, fortæller Josh Taylor fra North Port Police, som har været hjemme for at udspørge den unge mand om kærestens forsvinden.

Politiet kategoriserer stadig sagen som en ”efterlysning af en savnet person”.

- Vi talte ikke direkte med ham, men med hans forældre. Og det ønskede ikke at gøre det muligt for os at tale med ham, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/bil5.png
 Foto: YouTube, Nomadic Statik

Parret forsøgte sig med et mere simpelt "vanlife" (Foto: YouTube, Nomadic Statik)

Til gengæld fik myndighederne den hvide bil med, som nu er ved at blive undersøgt for fingeraftryk eller andre beviser.

- Vi forsøger stadig at stykke billedet sammen, for lige nu er det hele meget uklart, fortæller polititalsmanden, der også kalder hele sagen for ”mærkværdig”.

Det fremgår af parrets Youtube-video med titlen ”VAN LIFE”, at de rejste fra Florida til New York, hvorefter de tog fra Utah til Wyoming – planerne var til slut at ende turen i Portland, Oregon.

Men den unge kvinde er ikke blevet set siden deres stop i nationalparken Grand Teton i Wyoming.

- På det seneste har vi haft lyst til at downsize vores liv og rejse på fuld tid, mens vi lever to mennesker i en meget lille bil, lyder beskrivelsen blandt andet.

Beskeder fra datteren

Nichole Schmidt – kvindens mor – fortæller til Fox News, at hun facetimede med sin datter den 25. august.

Dette var den sidste gang, hun talte direkte med hende. Herefter holdt de kontakten på sms, men Nichole kan ikke sige med garanti, at det er datteren, der har skrevet beskederne.

- Jeg ved ikke, om hun forlod Grand Teton eller ej, siger den skrækslagne mor, som også har oprettet en indsamling på GoFundMe for at skaffe flere midler til eftersøgningen af Gabby Petito.

Den 22-årige kvindes sidste livstegn på Instagram kom den samme dag som telefonopkaldet til mor derhjemme – nemlig den 25. august. Billedet er fra seværdigheden Monarch Wall i Ogden, Utah.

Laundries sidste post blev lavet den 13. august, mens parret befandt sig omkring Moab, også i Utah.

Sponsoreret indhold