Snød familie og venner: - Vores elskede baby er død

(Foto: Privat)

Det amerikanske forældrepar Geoffrey og Kaycee Lang fik kun få timer sammen med deres nyfødte søn.

Lille Eaton blev født med vand i lungerne og døde blot fem timer efter, at han kom til verden 3. juli 2019 på et hospital i Pennsylvania.

Det tragiske dødsfald påvirkede ikke blot forældrene, men også en stor skare af deres venner og familie.

Artiklen fortsætter under billedet...

Geoffrey og Kaycee Lang snød alle med deres vanvittige løgn. Foto: Privat

Der blev derfor oprettet en GoFundMe-side, hvor det sørgende forældrepar samlede penge ind til at dække omkostningerne ved lille Eatons begravelse.

I alt nåede det unge forældrepar at modtage 3.700 kroner, før den forfærdelige sandhed kom frem.

Det var nemlig ikke alle, der kunne forstå parrets historie.

En af vennerne begyndte at blive mistænksom – og med god grund.

For det skulle vise sig, at Geoffrey og Kaycee Lang havde opbygget én stor løgn i et makabert forsøg på at franarre penge og kærlighed fra deres familie og venner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lille Eaton fik ifølge forældrene kun fem timer i denne verden, før han !fløj op i himlen". Foto: Privat

Parrets søn var nemlig slet ikke død. Han var heller ikke i live.

Han fandtes nemlig slet og ret ikke.

Det skriver Fox News 13.

Geoffrey og Kaycee Lang havde i stedet opfundet ham – og gennem flere måneder holdt liv i løgnen ved at dele billeder på de sociale medier, der viste Kaycees voksende ”baby-bule”.

Der var ingen ”baby-bule”, for Kaycee var ikke gravid. Billederne af en lille nyfødt Eaton var også et stort fupnummer: Billedet viste nemlig ikke en nyfødt baby, men i stedet en dukke, der til forveksling kunne ligne en nyfødt baby.

Og dødsannoncen, som forældrene indrykkede efter sønnens ”død”, var også en stor løgn.

Men langt de fleste af parrets venner og familie troede på deres historie, og de donerede derfor med glæde penge og gaver til det sørgende forældrepar.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dødsannoncen, som forældrene indrykkede, var selvfølgelig en lang løgn. Foto: Privat

Veninden Cynthia Dilascio var dog mere skeptisk. Hun kunne ikke forstå, hvordan hospitalet havde diagnosticeret den lille dreng med vand i lungerne og øjensynligt ikke gjort meget for at forsøge at redde hans liv.

- Jeg vidste, at det måtte være løgn. Jeg kunne ikke bare sidde og lade det her fortsætte, fortæller hun ifølge Fox News 13.

Først ringede hun til det krematorium, hvor Eaton ifølge forældrene var blevet kremeret. De havde aldrig hørt om en nyfødt dreng med det navn.

Herefter tog veninden kontakt til Pennsylvania State Police, hvor hun luftede sin bekymring omkring det hele.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lille Eaton fandtes slet ikke - men var opfundet af et amerikansk par, så de kunne franarre deres kære penge. Foto: Privat

Politiet kunne herefter konstatere, at Kaycee Lang aldrig havde født en søn – og at der aldrig havde været en nyfødt dreng ved navn Eaton Lang, der var blevet kremeret kort efter sin død.

Indsamlingen hos GoFundMe er nu blevet annulleret, mens Geoffrey og Kaycee Lang er blevet sigtet for bedrageri.

Sagen mod dem begynder efter planen til oktober.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close