Ditte Julie taler ud om skilsmissen: - Jeg har været alt det, jeg ikke vil være

Ditte Julie Jensen fra \

Ditte Julie Jensen fra "Den store bagedyst" fik i dag sin Marck.

Foto: Dan Mariegaard

"Den store Bagedyst"-stjernen Ditte Julie åbner nu op om den skilsmisse, som hun og hendes tidligere ægtemand stod frem med tidligere på året.

I slutningen af april kom det således frem, at Ditte Julie og hendes ægtemand gennem to år, Marck Topgaard skulle skilles.

Dengang kaldte hun det hele en rigtig svær tid – og en meget svær beslutning, men ønskede ellers ikke at sætte ord på bruddet.

Det gør Ditte Julie så nu.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ditte Julie Jensen fik sin Marck.

Ditte Julie og Marck blev gift 9. september 2017. Foto: Dan Mariegaard

I et længere blogindlæg, som hun har givet titlen ”Filmen skulle knække på et tidspunkt”, fortæller bagedronningen, at hun nu er klar til at fortælle lidt om skilsmissen – blandt andet for at få nuanceret det billede, som hun tror, nogle folk har af hende:

- “Hvordan kan hun være så glad i en skilsmisse?”. Det kan jeg så fortælle nu at det har jeg heller ikke været, fortæller Ditte Julie på sin blog, inden hun tilføjer, at skilsmissen ramte lige midt i, at hun oplevede enorm succes med sit kogebogseventyr:

- Jeg har aldrig været lykkeligere (arbejdsmæssigt) og samtidig har jeg aldrig været mere ulykkelig. Jeg er revet midt over, og har ikke været klar til at mærke efter. Jeg har ikke været klar til at være i min egen krop før nu. Jeg har flygtet fra alle smerter og følelser i en lang periode. Opsøgt fest og farver som kunne få mig til at glemme smerten for en stund, fortæller Ditte Julie.

Nu er filmen dog knækket, som hun selv beskriver det. Og forleden fandt hun sig selv stortudende i sengen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ditte Julie Jensen på vej til bogreception på Madklubben på Østerbro.

Ditte Julie har udgivet flere kogebøger, efter hun medvirkede i "Den store bagedyst". Foto: Peter Grosen

- Aner ikke hvor længe jeg har ligget der og grædt, men jeg mærkede efter og fandt ud af, at jeg ikke har været mig selv de sidste mange måneder, fortæller Ditte Julie på sin blog, inden hun så tilføjer, at hun i stedet har ”været alt det, jeg ikke vil være”.

- I flere måneder har jeg måske i virkeligheden været alt det jeg ikke står for. Jeg har vist et delvist glansbillede af mit liv. Fremhævet alt det gode og ikke kunnet vise den anden side af min hverdag. Både fordi jeg har ikke haft lyst til at dele ud af min skilsmisse, og det kommer jeg fortsat heller ikke til.

- I virkeligheden er det endt med, at jeg har virket overfladisk og måske en smule uægte, fordi jeg er gået hen og blevet mere privat hvilket ikke har været min hensigt. Langt fra!, fortæller Ditte Julie, der nu har intensiveret sine behandlinger hos sin Body SDS-behandler, mens hun langsomt er ved at finde sig selv igen.

Ditte Julie Jensen, der var med i "Den store bagedyst" tilbage i 2015, og som sidenhen har udgivet flere kageboger, blev gift med Marck Topgaard den 9. september 2017 i Tårnby Kirke.

- Det er jo sådan en drøm. Man har jo drømt om det her som kvinde længe, og jeg tror ikke helt, at det er gået op for mig, fortalte Ditte Julie Jensen til SE og HØR, da vielsen var overstået.

Parret har sammen børnene Albert og Karla.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close