Krimi4. november 2019

Politi gjorde grufuldt fund i bil: Hvor er Ruth?

Politiet leder med lys og lygte efter en kvinde, efter hendes ægtemand er blevet fundet død i en bil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ruth_forsvundet.jpg
 (Foto: NSW Police)

Hvad er der sket med 58-årige Ruth Ridley? Dét spørgsmål forsøger australsk politi lige nu at finde ud af.

Den vellidte australier forsvandt på mystisk vis sidste onsdag – mens hendes eksmand, 61-årige Gary Ridley, 61, er blevet fundet død i parrets bil.

Det skriver flere australske medier.

Den mystiske sag tog sin begyndelse 18. oktober, da Ruth, der er mor til tre, forlod sit hjem i Port Macquarie for at besøge sin eksmand, der bor længere sydpå i Australien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-11-04_kl._10.03.31.png
 (Foto: NSW Police)

Ingen ved, hvad der er sket med Ruth, eller hvor hun er. Foto: NSW Police

Sidste tirsdag fandt man så liget af hendes eksmand i den bil – en Mitsubishi Pajero – som Ruth var kørt afsted i. Der var ingen spor efter hende, og dagen efter, den 30. oktober, valgte man derfor at melde hende savnet.

- På nuværende tidspunkt er vi bekymrede for hendes velbefindende, fortalte politiinspektør Adrian Telfer i sidste uge på et pressemøde.

Den bekymring er nu kun blevet større, efter politiet er begyndt at grave mere i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bilen.jpeg
 (Foto: NSW Police)

Bilen, som Gary blev fundet død i. Foto: NSW Police

Der var ingen synlige skader på liget af hendes eksmand i bilen, men politiet betragter stadig dødsfaldet som mistænkeligt.

Gary var ikke blevet meldt savnet forud for sin død. Politiet har ikke oplyst, om de mener, at Ruth er en mistænkt i sagen – eller om de mener, at hun er blevet udsat for en forbrydelse.

Sponsoreret indhold